Job 9
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Alors Job prit la parole et dit:
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
Je sais bien qu’il en est ainsi: comment l’homme serait-il juste vis-à-vis de Dieu?
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
S’il voulait contester avec lui, sur mille choses il ne pourrait répondre à une seule.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Dieu est sage en son cœur, et puissant en force: qui lui a résisté, et est demeuré en paix?
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Il transporte les montagnes, sans qu’elles le sachent, il les renverse dans sa colère;
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
il secoue la terre sur sa base, et ses colonnes sont ébranlées.
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Il commande au soleil, et le soleil ne se lève pas; il met un sceau sur les étoiles.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Seul, il étend les cieux, il marche sur les hauteurs de la mer.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Il a créé la Grande Ourse, Orion, les Pléiades, et les régions du ciel austral.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Il fait des merveilles qu’on ne peut sonder, des prodiges qu’on ne saurait compter.
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Voici qu’il passe près de moi, et je ne le vois pas; il s’éloigne, sans que je l’aperçoive.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
S’il ravit une proie, qui s’y opposera, qui lui dira: « Que fais-tu? »
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
Dieu! Rien ne fléchit sa colère; devant lui s’inclinent les légions d’orgueil.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
Et moi je songerais à lui répondre, à choisir mes paroles pour discuter avec lui!
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
Aurais-je pour moi la justice, je ne répondrais pas; j’implorerais la clémence de mon juge.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Même s’il se rendait à mon appel, je ne croirais pas qu’il eût écouté ma voix:
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
lui qui me brise comme dans un tourbillon, et multiplie mes blessures sans motif;
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
qui ne me laisse point respirer, et me rassasie d’amertume.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
S’agit-il de force, voici qu’il est fort, s’agit-il de droit, il dit: « Qui m’assigne? »
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Serais-je irréprochable, ma bouche même me condamnerait; serais-je innocent, elle me déclarerait pervers.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Innocent! Je le suis; je ne tiens pas à l’existence, et la vie m’est à charge.
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
Il m’importe après tout; c’est pourquoi j’ai dit: « Il fait périr également le juste et l’impie. »
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
Si du moins le fléau tuait d’un seul coup! Hélas! il se rit des épreuves de l’innocent!
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
La terre est livrée aux mains du méchant, Dieu voile la face de ses juges: si ce n’est pas lui, qui est-ce donc?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
Mes jours sont plus rapides qu’un courrier, ils fuient sans avoir vu le bonheur;
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
ils passent comme la barque de jonc, comme l’aigle qui fond sur sa proie.
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
Si je dis: « Je veux oublier ma plainte, quitter mon air triste, prendre un air joyeux, »
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
je tremble pour toutes mes douleurs, je sais que tu ne me tiendras pas pour innocent.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
Je serai jugé coupable: pourquoi prendre une peine inutile?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
Quand je me laverais dans la neige, quand je purifierais mes mains avec le bor,
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
tu me plongerais dans la fange, et mes vêtements m’auraient en horreur.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
Dieu n’est pas un homme comme moi, pour que je lui réponde, pour que nous comparaissions ensemble en justice.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
Il n’y a pas entre nous d’arbitre qui pose sa main sur nous deux.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Qu’il retire sa verge de dessus moi, que ses terreurs cessent de m’épouvanter:
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
alors je parlerai sans le craindre; autrement, je ne suis point à moi-même.
