< Job 9 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
約伯答覆說：
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
我確實知道事情是這樣，但人怎能同天主講理﹖
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
人若願意同天主辯論，千個問題中，誰也回答不出一個。
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
雖心中明智，力量強大，但誰能對抗天主，而保平安﹖
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
他可移山，山卻不知；他一發怒，山即翻轉；
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
他振搖大地，使之脫離原處，地柱隨之搖撼震動；
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
他一下令，太陽即不昇起，星辰即封閉不動；
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
惟有他展開天空，步行海波之上；
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
他創造了北斗和參宿，昂星及南極星辰；
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
他所作的大事，不可勝數。
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
他由我身旁經過，我卻沒有看見；他走過去，我仍沒有發覺。
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
他若搶奪，誰能阻擋﹖誰能問他說：「你作什麼﹖」
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
天主一憤怒，決不收回。為虎作倀的，必屈伏在他以下。
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
如此我怎敢回答，我怎敢措辭與他抗辯﹖
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
縱然有理，也不敢回答，唯有哀求我的判官開恩。
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
我向他呼求，縱然他答應我，我仍不相信他會聽我的呼聲。
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
他為了一根頭髮而折磨我，無故增加我的創傷；
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
致使我不能喘一口氣，使我飽嘗苦辛。
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
論力量，他強而有力；論審判，誰能將他傳來﹖
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
我雖自以為正義，他的口卻判定我有罪；我雖自覺無辜，他卻證明我有偏差。
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
我是無辜的，我已不顧及我的生命，我已厭惡生活下去。
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
因此我說：都是一樣。善人惡人，他一概滅絕。
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
若天災突然降下使人猝死，他便嘲笑無罪者的絕望。
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
大地落在惡人的手裏，蒙蔽判官臉面的，不是他，是誰呢﹖
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
我的日月過去比跑信的還快；疾走而過，無福樂可享。
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
急急駛過，似蘆葦船，如驟降攫食的鷹。
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
我若決意忘掉我的哀怨，改變愁容，表示愉快；
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
但一想到我的痛苦，我就恐怖。我知道你決不以我為無辜。
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
我若是有罪，又何苦白費心血﹖
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
我即便用雪洗我身，用鹹水洗我手，
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
你卻把我浸在泥坑內，甚至我的衣服都憎惡我。
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
因為他不像我是個人，使我能答覆他，或讓我們同去聽審。
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
在我們中間沒有仲裁，可按手在我們兩造之間。
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
但願他的棍杖遠離我，他的威嚴不要恐嚇我，
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
我好能講話而不害怕；但是如今我並非如此。

< Job 9 >