< Job 8 >

1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Potem je odgovoril Bildád Suhéjec in rekel:
2 "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
»Doklej boš govoril te stvari? In kako dolgo bodo besede iz tvojih ust podobne močnemu vetru?
3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
Mar Bog izkrivlja sodbo? Mar Vsemogočni izkrivlja pravico?
4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
Če so tvoji otroci grešili zoper njega in jih je zavrgel zaradi njihovega prestopka,
5 så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
če hočeš zgodaj iskati Boga in narediti ponižno prošnjo Vsemogočnemu,
6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
če bi bil ti čist in pravičen, bi se on sedaj zaradi tebe zagotovo prebudil in prebivališče tvoje pravičnosti naredil uspešno.
7 din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
Čeprav je bil tvoj začetek majhen, bi vendar tvoj zadnji konec silno narasel.
8 Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
Kajti poizvedi, prosim te, o prejšnjem času in se pripravi, da preiskuješ o njihovih očetih
9 Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
(kajti mi smo samo od včeraj in ne vemo nič, ker so naši dnevi na zemlji senca).
10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
Mar te ne bodo poučili in ti povedali in izustili besed iz svojega srca?
11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
Mar lahko loček zraste brez blata? Mar lahko perunika raste brez vode?
12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
Medtem ko je še v svojem zelenju in ni odtrgana, ovene pred katerimkoli drugim zeliščem.
13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
Takšne so steze vseh, ki pozabljajo Boga in upanje hinavca bo propadlo,
14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
katerega upanje bo odrezano, katerega trdno upanje bo pajkova mreža.
15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
Naslonil se bo na svojo hišo, toda ta ne bo obstala; trdno jo bo držal, toda ta ne bo zdržala.
16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
Zelen je pred soncem in njegova veja poganja v njegovem vrtu.
17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
Njegove korenine so ovite okoli kupa in strmi na kraj kamnov.
18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
Če ga uniči iz svojega kraja, potem ga bo ta zatajil, rekoč: ›Nisem te videl.‹
19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
Glej, to je radost njegove poti in iz zemlje bodo pognali drugi.
20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
Glej, Bog ne bo zavrnil popolnega moža niti ne bo pomagal hudodelcem,
21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
dokler tvojih ust ne napolni s smehom in tvojih ustnic z radostjo.
22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
Tisti, ki te sovražijo, bodo oblečeni s sramoto in bivališče zlobnega bo prišlo v nič.«

< Job 8 >