Job 8
1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Na ka whakautu a Pirirara Huhi, ka mea,
2 "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
Kia pehea ake te roa o tau korero i enei mea? Kia pehea ake te roa o nga kupu a tou mangai e rite ai ki te hau kaha?
3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
E whakaparori ke ranei te Atua i te whakawa? E whakaparori ke ranei te Kaha Rawa i te tika?
4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
Ki te mea i hara au tamariki ki a ia, a kua maka atu ratou e ia hei utu mo to ratou he;
5 så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
Ki te rapu wawe koe i to Atua, a ka inoi ki te Kaha Rawa;
6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
Ki te mea he ma koe, he tika, ina, ka ara ake ia ki a koe aianei, ka manaakitia ano e ia te nohoanga o tou tika.
7 din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
Ahakoa i iti tou timatanga, e nui noa atu tou whakamutunga.
8 Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
Tena ra, ui atu ki to mua whakatupuranga; anga atu hoki ki te mea kua rapua e o ratou matua.
9 Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
Nonanahi nei hoki tatou, kahore hoki e mohio; he atarangi nei hoki o tatou ra i runga i te whenua;
10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
E kore ranei ratou e whakaako i a koe, e korero ki a koe, e puaki mai ranei he kupu i o ratou ngakau?
11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
E tupu ranei te wiwi i te mea kahore he repo? E nui ranei te raupo ki te kahore he wai?
12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
I te mea he kaiota tonu, a kihai i tapahia, kua maroke i mua ake i nga otaota katoa.
13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
Ka pera ano nga ara o te hunga katoa e wareware ana ki te Atua, a ka riro ki te kore ta te tangata whakaponokore i tumanako ai.
14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
Ka motuhia atu tana i whakamanawa atu ai, ko te whare hoki o te pungawerewere hei tumanakohanga mona.
15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
Ka okioki atu ia ki tona whare; heoi e kore e tu: u tonu tana pupuri atu, otiia e kore e mau.
16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
E matomato ana i te mea kahore nei te ra, a e wana ana ona peka i tana kari.
17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
Kapi tonu te puranga i ona pakiaka, e kitea ana e ia te wahi kamaka.
18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
Ki te whakamotitia iho ia i tona wahi, ka whakakahore taua wahi ki a ia, ka mea, Kahore ahau i kite i a koe.
19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
Nana, ko te hari tenei o tona ara, a ka tupu ake etahi atu i roto i te puehu.
20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
Nana, e kore te Atua e whakakahore ki te tangata tika, e kore ano e puritia e ia te ringa o nga tangata kino.
21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
Tera ano tou mangaika whakakiia e ia ki te kata, ou ngutu ki te hamama.
22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
He whakama te kakahu mo te hunga e kino ana ki a koe, a ka kahore noa iho te tapenakara o te hunga kino.
