Job 8
1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Alors Bildad, de Shuach, prit la parole, et dit:
2 "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
Jusques à quand parleras-tu ainsi, et les paroles de ta bouche ressembleront-elles à un vent impétueux?
3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
Dieu ferait-il fléchir le droit, le Tout-Puissant ferait-il fléchir la justice?
4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
Si tes fils ont péché contre lui, il les a livrés à leur crime.
5 så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
Mais toi, si tu cherches Dieu, et si tu demandes grâce au Tout-Puissant,
6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
Si tu es pur et droit, il veillera certainement sur toi; il restaurera la demeure de ta justice;
7 din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
Tes commencements auront été peu de chose, et ta fin sera très grande.
8 Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
Interroge, en effet, les générations précédentes, et fais attention aux recherches de leurs pères;
9 Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
Car nous sommes d'hier et nous ne savons rien; car nos jours sur la terre sont comme une ombre;
10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
Mais eux, ne t'enseigneront-ils pas, ne te parleront-ils pas, ne tireront-ils pas de leur cœur ces discours:
11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
Le roseau croît-il hors des marais, et le jonc pousse-t-il sans eau?
12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
Il est encore en sa verdure, on ne le coupe pas, et avant toutes les herbes, il est desséché.
13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
Telle est la destinée de tous ceux qui oublient Dieu: l'espérance de l'impie périra.
14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
Sa confiance sera trompée, et sa sécurité deviendra une toile d'araignée;
15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
Il s'appuiera sur sa maison, et elle ne tiendra pas; il s'y cramponnera, et elle ne restera pas debout.
16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
Il est plein de vigueur, exposé au soleil, et ses jets poussent par-dessus son jardin;
17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
Mais ses racines s'entrelacent sur des monceaux de pierres, il rencontre un sol de rochers,
18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
Et si on l'enlève de sa place, celle-ci le renie et lui dit: Je ne t'ai point connu!
19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
Telle est la joie qu'il a de sa conduite, et d'autres après lui s'élèveront de la poussière.
20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
C'est ainsi que Dieu ne rejette pas l'homme intègre, mais il ne donne pas la main aux méchants.
21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
Il remplira encore ta bouche de joie, et tes lèvres de chants d'allégresse.
22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
Tes ennemis seront couverts de honte, et la tente des méchants ne sera plus!
