Job 8
1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Alors Baldad de Suhé prit la parole et dit:
2 "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
Jusques à quand tiendras-tu ces discours, et tes paroles seront-elles comme un souffle de tempête?
3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
Est-ce que Dieu fait fléchir le droit, ou bien le Tout-Puissant renverse-t-il la justice?
4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
Si tes fils ont péché contre lui, il les a livrés aux mains de leur iniquité.
5 så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
Pour toi, si tu as recours à Dieu, si tu implores le Tout-Puissant,
6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
si tu es droit et pur, alors il veillera sur toi, il rendra le bonheur à la demeure de ta justice;
7 din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
ton premier état semblera peu de chose, tant le second sera florissant.
8 Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
Interroge les générations passées, sois attentif à l'expérience des pères: —
9 Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
car nous sommes d'hier, et nous ne savons rien, nos jours sur la terre passent comme l'ombre; —
10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
ne vont-ils pas t'enseigner, te parler, et de leur cœur tirer des sentences:
11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
« Le papyrus croît-il en dehors des marais? Le jonc s'élève-t-il sans eau?
12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
Encore tendre, sans qu'on le coupe, il sèche avant toute herbe.
13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
Telles sont les voies de tous ceux qui oublient Dieu; l'espérance de l'impie périra.
14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
Sa confiance sera brisée; son assurance ressemble à la toile de l'araignée.
15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
Il s'appuie sur sa maison, et elle ne tient pas; il s'y attache, et elle ne reste pas debout.
16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
Il est plein de vigueur, au soleil, ses rameaux s'étendent sur son jardin,
17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
ses racines s'entrelacent parmi les pierres, il plonge jusqu'aux profondeurs du roc.
18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
Si Dieu l'arrache de sa place, sa place le renie: Je ne t'ai jamais vu.
19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
C'est là que sa joie se termine, et du même sol d'autres s'élèveront après lui. »
20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
Non, Dieu ne rejette pas l'innocent, il ne prend pas la main des malfaiteurs.
21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
Il remplira ta bouche d'éclats de rire, et mettra sur tes lèvres des chants d'allégresse.
22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
Tes ennemis seront couverts de honte, et la tente des méchants disparaîtra.
