Job 8
1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Then answered Bildad the Shuhite, and saide,
2 "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
Howe long wilt thou talke of these things? and howe long shall the wordes of thy mouth be as a mightie winde?
3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
Doeth God peruert iudgement? or doeth the Almightie subuert iustice?
4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
If thy sonnes haue sinned against him, and he hath sent them into the place of their iniquitie,
5 så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
Yet if thou wilt early seeke vnto God, and pray to the Almightie,
6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
If thou be pure and vpright, then surely hee will awake vp vnto thee, and he wil make the habitation of thy righteousnesse prosperous.
7 din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
And though thy beginning be small, yet thy latter ende shall greatly encrease.
8 Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
Inquire therefore, I pray thee, of the former age, and prepare thy selfe to search of their fathers.
9 Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
(For we are but of yesterday, and are ignorant: for our dayes vpon earth are but a shadowe)
10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
Shall not they teach thee and tell thee, and vtter the wordes of their heart?
11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
Can a rush grow without myre? or can ye grasse growe without water?
12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
Though it were in greene and not cutte downe, yet shall it wither before any other herbe.
13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
So are the paths of al that forget God, and the hypocrites hope shall perish.
14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
His confidence also shalbe cut off, and his trust shalbe as the house of a spyder.
15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
He shall leane vpon his house, but it shall not stand: he shall holde him fast by it, yet shall it not endure.
16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
The tree is greene before the sunne, and the branches spread ouer the garden thereof.
17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
The rootes thereof are wrapped about the fountaine, and are folden about ye house of stones.
18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
If any plucke it from his place, and it denie, saying, I haue not seene thee,
19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
Beholde, it will reioyce by this meanes, that it may growe in another molde.
20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
Behold, God will not cast away an vpright man, neither will he take the wicked by the hand,
21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
Till he haue filled thy mouth with laughter, and thy lippes with ioy.
22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
They that hate thee, shall be clothed with shame, and the dwelling of the wicked shall not remaine.
