Job 7
1 Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
“¿No está el hombre obligado a trabajar en la tierra? ¿No son sus días como los de un asalariado?
2 Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
Como un siervo que desea fervientemente la sombra, como un asalariado que busca su salario,
3 så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
por lo que me hacen poseer meses de miseria, Las noches agotadoras están destinadas a mí.
4 Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
Cuando me acuesto, digo, “¿Cuándo me levantaré y se me pasará la noche? Doy vueltas en la cama hasta el amanecer.
5 Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
Mi carne está vestida de gusanos y terrones de polvo. Mi piel se cierra y vuelve a brotar.
6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
Mis días son más rápidos que la lanzadera de un tejedor, y se gastan sin esperanza.
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
Oh, recuerda que mi vida es un soplo. Mi ojo no verá más el bien.
8 Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
El ojo del que me ve no me verá más. Tus ojos estarán sobre mí, pero yo no lo estaré.
Como la nube se consume y se desvanece, por lo que el que desciende al Seol ya no subirá. (Sheol h7585)
10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
No volverá más a su casa, ni su lugar lo conocerá más.
11 Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
“Por eso no me callaré. Hablaré con la angustia de mi espíritu. Me quejaré en la amargura de mi alma.
12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
¿Soy un mar o un monstruo marino? ¿que pongas un guardia sobre mí?
13 Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
Cuando digo: “Mi cama me consolará. Mi sofá aliviará mi queja,’
14 da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
entonces me asustas con sueños y me aterra a través de visiones,
15 så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
para que mi alma elija el estrangulamiento, la muerte antes que mis huesos.
16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
Aborrezco mi vida. No quiero vivir para siempre. Dejadme en paz, pues mis días no son más que un soplo.
17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
¿Qué es el hombre, para que lo engrandezcas? que debes poner tu mente en él,
18 hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
que lo visites todas las mañanas, y lo prueban a cada momento?
19 Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
¿Hasta cuándo no mirarás hacia otro lado? ni me dejará en paz hasta que trague mi saliva?
20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
Si he pecado, ¿qué te hago a ti, vigilante de los hombres? Por qué me has puesto como marca para ti, ¿para que sea una carga para mí?
21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
¿Por qué no perdonas mi desobediencia y quitas mi iniquidad? Por ahora me acostaré en el polvo. Me buscaréis con diligencia, pero no estaré”.
