Job 7
1 Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
“Jireenyi namaa lafa irratti qabsoo cimaa mitii? Barri isaas akkuma bara nama qacaramaa tokkootii mitii?
2 Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
Akkuma garbicha gaaddisa galgalaa hawwuu, yookaan akkuma hojjetaa mindaa isaa eegatu tokkoo,
3 så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
jiʼoonni faayidaa hin qabne naa qoodaman; halkanoonni dhiphinaas naa ramadaman.
4 Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
Yommuun ciisutti, ‘Ani yoomin kaʼa?’ jedheen yaada. Halkan natti dheerata; anis hamma bariʼutti nan gaggaragala.
5 Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
Nafni koo raammoo fi qonyanyaa uffateera; gogaan koo babbaqaqee malaʼaa jira.
6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
“Barri koo kolloo wayya dhooftuu caalaa ariifata; innis abdii malee dhuma.
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
Egaa yaa Waaqayyo, akka jireenyi koo akkuma qilleensaa taʼe yaadadhu; iji koo lammata waan gaarii hin argu.
8 Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
Iji amma na argu siʼachi na hin argu; ati na barbaadda; garuu ani hin jiru.
Akkuma duumessi bittinnaaʼee badus namni awwaalame hin deebiʼu. (Sheol h7585)
10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Inni lammata mana isaatti hin deebiʼu; iddoon isaas siʼachi isa hin beeku.
11 Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
“Kanaafuu ani cal hin jedhu; ani hafuura koo dhiphate sanaan nan dubbadha; hadhaaʼummaa lubbuu kootiinis nan guunguma.
12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
Ati eegduu natti ramaduun kee, ani galaana moo yookaan bineensa galaanaa ti?
13 Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
Yommuu ani, ‘Sireen koo na jajjabeessa; wanni ani irra ciisu guungummii koo naa xinneessa’ jedhutti,
14 da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
ati abjuu keessa na sodaachifta; mulʼataanis na rifachiifta.
15 så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
Kanaafuu ani akkasitti jiraachuu irra of hudhee duʼuu nan filadha.
16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
Jireenya koo nan jibba; ani bara baraan hin jiraadhu. Na dhiisi; jiraachuun koo faayidaa hin qabuutii.
17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
“Akka ati isa leelliftuuf, akka qalbii kee isa irra keessuufis namni maali?
18 hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
Ati ganama ganama isa xiinxaltee yeroo yerootti isa qorta.
19 Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
Ati ija kee narraa hin buqqiftuu? Hamma ani hancufa liqimsutti kophaa koo na hin dhiiftuu?
20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
Yaa isa nama eegdu, yoon cubbuu hojjedhe iyyuu ani maalan si godha? Ati maaliif waan itti akeekkattu na godhatte? Ani baʼaa sitti taʼeeraa?
21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
Ati maaliif balleessaa koo irra dabartee cubbuu koo illee naaf hin dhiifne? Yeroon ani itti biyyoo keessa ciisu gaʼeeraatii; ati na barbaadda; garuu ani hin argamu.”
