Job 7
1 Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
Tsy mahafantatra izay ratsy va ny vavako? Tsy mpiantafika va ny zanak’ olombelona etỳ ambonin’ ny tany? Ary tsy tahaka ny andron’ ny mpikarama va ny androny?
2 Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
Toy ny mpanompo maniry alokaloka, ary toy ny mpikarama miandry ny karaman’ ny asany,
3 så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
Dia toy izany no anaovana ahy hahita volana mampahory, ary alina mahadisadisa no tendrena ho ahy.
4 Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
Raha vao mandry aho, dia mieritreritra hoe: Rahoviana re no hifoha aho? Fa mihalava izany ny alina, ary mivadibadika indrindra aho mandra-pahazavan’ ny andro.
5 Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
Ny nofoko mitafy olitra sy baingan-tany; efa maina ny hoditro, kanjo mitsiranorano indray.
6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
Faingana noho ny famahanan-tenona ny androko ka lany tsy misy fanantenana.
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
Tsarovy fa rivotra ny aiko: ary tsy hahita soa intsony ny masoko.
8 Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
Tsy hahita ahy intsony ny mason’ izay mijery ahy: Ny masonao hizaha ahy, fa tsy ho ao aho.
Tahaka ny rahona misava ka levona, dia tahaka izany koa, izay midìna any amin’ ny fiainan-tsi-hita tsy mba hiakatra intsony; (Sheol h7585)
10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Tsy hiverina any an-tranony intsony izy. Ary tsy hahalala azy intsony ny fonenany.
11 Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
Ary izaho dia tsy hamehy vava, Fa hiteny noho ny fahorian’ ny fanahiko sy hitaraina noho ny fangidian’ ny aiko.
12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
Ranomasina va aho, na trozona, No dia asianao fiambenana?
13 Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
Raha hoy izaho: Hampionona ahy ny farafarako, hampitony ny fitarainako ny fandriako.
14 da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
Dia mampitahotra ahy amin’ ny nofy Hianao ary mampihorohoro ahy amin’ ny tsindrimandry;
15 så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
Ka dia aleon’ ny fanahiko ny hokendaina, eny, aleoko ny fahafatesana aza toy izay izato fitofezako izato;
16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
Maharikoriko ahy izao, tsy tiako ny ho velona ela; Ilaozy miala aho, fa fofona foana ny androko.
17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
Inona moa ny zanak’ olombelona, no ekenao ho lehibe, ka ampandinihinao azy ny fonao,
18 hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
Sady fantarinao isa-maraina izy; sy izahanao toetra isaky ny indray mipi-maso?
19 Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
Mandra-pahoviana re vao hihodina tsy hijery ahy Hianao, ka mba hiala amiko mandra-piteliko rora?
20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
Na dia ho nanota aza aho, nampaninona Anao moa izany, ry Mpandinika ny olombelona? Nahoana no dia nataonao fikendry aho, ka efa tonga enta-mavesatra amiko aho?
21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
Ary nahoana no tsy mamela ny fahadisoako sy manaisotra ny heloko Hianao? Fa izao dia efa handry any amin’ ny vovoka aho; ary hitady ahy fatratra Hianao, fa tsy ho atỳ intsony aho.
