< Job 7 >
1 Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
Boni, bomoi ya moto awa na se ezali kaka bomoi ya pasi te? Mikolo ya bomoi na ye ezali penza mikolo ya mongamba te?
2 Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
Ndenge mowumbu azelaka pio ya pokwa to ndenge mongamba azelaka makasi lifuti na ye,
3 så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
ngai nazwaki lokola libula, basanza ya pamba mpe babutu ya pasi na pasi.
4 Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
Soki kaka nalali, nakomi komituna: ‹ Tango nini nakolamuka? › Mpe soki kaka nalamuki: ‹ Tango nini butu ekoya? › Nalembi komitungisa tango nyonso.
5 Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
Nkusu mpe makwanza ezipi nzoto na ngai, poso ya nzoto na ngai ezoki-zoki bapota mpe ekomi kolumba solo.
6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
Mikolo ya bomoi na ngai ezali koleka mbangu penza koleka tonga oyo mosali bilamba asalelaka; nakomi na suka, mpe elikya na ngai nyonso esili.
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
Oh Nkolo, kobosana te ete bomoi na ngai ezali kaka pema ya pamba! Miso na ngai ekomona lisusu bolamu te.
8 Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
Liso oyo ezali komona ngai sik’oyo ekotikala komona ngai lisusu te; okoluka ngai, kasi nakozala lisusu te.
9 Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol )
Ndenge mapata ekendaka mpe elimwaka, ndenge wana mpe moto oyo akendaka na mboka ya bakufi azongaka lisusu te. (Sheol )
10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Akozonga lisusu te na ndako na ye, mpe ndako na ye ekoyeba ye lisusu te.
11 Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
Yango wana, nakokanga monoko na ngai te, molimo na ngai ekoloba kaka na mawa, mpe motema na ngai ekolela kaka pasi na ngai.
12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
Boni, nakomi ebale to elima ya mayi mpo ete batiela ngai bikangiseli?
13 Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
Nakanisaka ete soki nalali, mbeto na ngai ekobondisa ngai mpe pongi ekokitisa pasi na ngai;
14 da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
nzokande, ozali lisusu kotungisa ngai na bandoto ya mabe mpe kobangisa ngai na bimoniseli ya somo.
15 så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
Malamu bafina ngai kingo mpe nakufa, pamba te kufa ezali na litomba koleka bomoi oyo.
16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
Nayini bomoi na ngai; nawumela libela te na bomoi! Tika ngai kimia, pamba te mikolo na ngai ezanga na yango tina.
17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
Moto azali penza nani mpo ete okanisaka ye, mpo ete olandelaka ye na bokebi,
18 hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
mpo ete otalaka ye tango nyonso mpe omekaka ye tango nyonso?
19 Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
Mpo na nini okoki kolongola miso na Yo te likolo na ngai? Mpo na nini okoki kotika ngai kimia te ata mpo na ngonga moke?
20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
Oh Mokeli na ngai, soki nasali lisumu, eloko nini ngai nasali Yo? Mpo na nini oponi kaka kobeta ngai? Boni, nakomi mokumba mpo na Yo?
21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
Mpo na nini ozali kolimbisa mabunga na ngai te mpe ozali kobosana masumu na ngai te? Kala mingi te, nakokende kolala na putulu; okoluka ngai, kasi nakozala lisusu te. »