Job 7
1 Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
"Bukankah manusia harus bergumul di bumi, dan hari-harinya seperti hari-hari orang upahan?
2 Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
Seperti kepada seorang budak yang merindukan naungan, seperti kepada orang upahan yang menanti-nantikan upahnya,
3 så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
demikianlah dibagikan kepadaku bulan-bulan yang sia-sia, dan ditentukan kepadaku malam-malam penuh kesusahan.
4 Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
Bila aku pergi tidur, maka pikirku: Bilakah aku akan bangun? Tetapi malam merentang panjang, dan aku dicekam oleh gelisah sampai dinihari.
5 Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
Berenga dan abu menutupi tubuhku, kulitku menjadi keras, lalu pecah.
6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
Hari-hariku berlalu lebih cepat dari pada torak, dan berakhir tanpa harapan.
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
Ingatlah, bahwa hidupku hanya hembusan nafas; mataku tidak akan lagi melihat yang baik.
8 Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
Orang yang memandang aku, tidak akan melihat aku lagi, sementara Engkau memandang aku, aku tidak ada lagi.
Sebagaimana awan lenyap dan melayang hilang, demikian juga orang yang turun ke dalam dunia orang mati tidak akan muncul kembali. (Sheol h7585)
10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Ia tidak lagi kembali ke rumahnya, dan tidak dikenal lagi oleh tempat tinggalnya.
11 Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
Oleh sebab itu akupun tidak akan menahan mulutku, aku akan berbicara dalam kesesakan jiwaku, mengeluh dalam kepedihan hatiku.
12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
Apakah aku ini laut atau naga, sehingga Engkau menempatkan penjaga terhadap aku?
13 Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
Apabila aku berpikir: Tempat tidurku akan memberi aku penghiburan, dan tempat pembaringanku akan meringankan keluh kesahku,
14 da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
maka Engkau mengagetkan aku dengan impian dan mengejutkan aku dengan khayal,
15 så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
sehingga aku lebih suka dicekik dan mati dari pada menanggung kesusahanku.
16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
Aku jemu, aku tidak mau hidup untuk selama-lamanya. Biarkanlah aku, karena hari-hariku hanya seperti hembusan nafas saja.
17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
Apakah gerangan manusia, sehingga dia Kauanggap agung, dan Kauperhatikan,
18 hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
dan Kaudatangi setiap pagi, dan Kauuji setiap saat?
19 Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
Bilakah Engkau mengalihkan pandangan-Mu dari padaku, dan membiarkan aku, sehingga aku sempat menelan ludahku?
20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
Kalau aku berbuat dosa, apakah yang telah kulakukan terhadap Engkau, ya Penjaga manusia? Mengapa Engkau menjadikan aku sasaran-Mu, sehingga aku menjadi beban bagi diriku?
21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
Dan mengapa Engkau tidak mengampuni pelanggaranku, dan tidak menghapuskan kesalahanku? Karena sekarang aku terbaring dalam debu, lalu Engkau akan mencari aku, tetapi aku tidak akan ada lagi."
