Job 7
1 Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
¿ Not [does] service [belong] to humankind (on *Q(k)*) earth and like [the] days of a hired laborer [are] days? his.
2 Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
Like a slave [who] he pants for shade and like a hired laborer [who] he longs for wage[s] his.
3 så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
So I have been allotted for myself months of worthlessness and nights of trouble people have allotted to me.
4 Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
If I lay down and I will say when? will I arise and it will continue evening and I will be surfeited restlessness until twilight.
5 Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
It is clothed flesh my maggot[s] (and clod[s] of *Q(K)*) dust skin my it has hardened and it has run.
6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
Days my they have been swift more than a weaver's shuttle and they have come to an end with not hope.
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
Remember that [is] a breath life my not it will return eye my to see good.
8 Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
Not it will observe me an eye of sight eyes your [will be] on me and there not [will be] me.
It vanishes a cloud and it has gone thus [one who] has gone down Sheol not he will come up. (Sheol h7585)
10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Not he will return again to house his and not it will acknowledge him again place his.
11 Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
Also I not I will restrain mouth my I will speak in [the] distress of spirit my I will complain in [the] bitterness of soul my.
12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
¿ [the] sea [am] I Or? [the] sea monster that you will set over me a guard.
13 Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
If I said it will comfort me couch my it will carry in complaint my bed my.
14 da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
And you will dismay me by dreams and from visions you will terrify me.
15 så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
And it chose strangling self my death more than bones my.
16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
I reject not for ever I will live cease from me for [are] a breath days my.
17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
What? [is] humankind that you will make great him and that you will set to him heart your.
18 hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
And you have visited him to mornings to moments you test him.
19 Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
How long? not will you look away from me not will you let alone? me until swallow I spittle my.
20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
I have sinned what? do I do - to you O watcher of humankind why? have you set me to a target of you and I have become on myself a burden.
21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
And why? - not will you forgive transgression my so may you take away? iniquity my for now to the dust I will lie down and you will look for me and there not [will be] me.
