< Job 7 >
1 Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
人生在世,豈不像服兵役﹖人的歲月,豈不像傭工的時日﹖
2 Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
有如奴工切望陰涼,傭工期待工資:
3 så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
這樣,我也只有承受失意的歲月,為我注定的苦痛長夜。
4 Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
我臥下時說:「幾時天亮﹖」我起來時又說:「黑夜何時到﹖」我整夜輾轉反側,直到天亮。
5 Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
我的肉身以蛆蟲與泥皮為衣,我的皮膚破裂流膿。
6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
我的日月速於織梭,也因無希望而中斷。
7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
請你記住:我的生命無非像一口氣,我的眼再也見不到幸福。
8 Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
注目於我的,再也見不到我;你的眼看我時、我已不在了。
9 Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol )
他去了,好像雲消霧散;下到陰府的,再也不得上來, (Sheol )
10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
不再回家,本鄉也不認識他。
11 Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
為此,我不能再閉口不言,我要吐露我心靈的憂愁,陳述我靈魂的苦楚。
12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
我豈是海洋或海怪﹖你竟派遣警衛把守我。
13 Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
我若想:「我的床榻會寬慰我,我的臥舖會減輕我的痛苦。」
14 da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
你就以噩夢擾亂我,以異像驚嚇我。
15 så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
我的心靈寧願窒息,寧死不願受此苦痛。
16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
我已筋疲力盡,活不下去。任憑我去罷! 因為我的日月僅是一口氣。
17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
人算什麼,你竟如此顯揚他,將他置諸心頭,
18 hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
天天早晨看護他,時刻不斷考察他﹖
19 Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
你到何時纔不注視我,而讓我輕鬆咽一下唾沫﹖
20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
監察人者啊! 我犯罪與你何干﹖為何叫我當你的箭靶,使我成為你的重擔﹖
21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
為何你不肯容忍我的過錯,寬赦我的罪惡﹖不久我將臥在塵土中,任你尋找我,我已不在了。