Job 6
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Ayup jawaben mundaq dédi: —
2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
«Ah, méning derdlik zarlirim tarazida ölchense! Ah, béshimgha chüshken barliq balayi’qaza bular bilen bille tarazilansa!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Shundaq qilinsa u hazir déngizdiki qumdin éghir bolup chiqidu; Shuning üchün sözlirim telwilerche boluwatidu.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Chünki Hemmige Qadirning oqliri manga sanjilip ichimde turuwatidu, Ularning zehirini rohim ichmekte, Tengrining wehimiliri manga qarshi sep tüzüp hujum qiliwatidu.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Yawa éshek ot-chöp tapqanda hangramdu? Kala bolsa yem-xeshek üstide möremdu?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Tuz bolmisa temsiz nersini yégili bolamdu? Xam tuxumning éqining temi barmu?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Jénim ulargha tegsimu seskinip kétidu, Ular manga yirginchlik tamaq bolup tuyulidu.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
Ah, méning teshna bolghinim kelsidi! Tengri intizarimni ijabet qilsidi!
9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
Ah, Tengri méni yanjip tashlisun! U qolini qoyuwétip jénimni üzüp tashlashqa muwapiq körsidi!
10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Shundaq bolsa, manga teselli bolatti, Hetta rehimsiz aghriqlarda qiynalsammu, shadlinattim; Chünki Muqeddes Bolghuchining sözliridin tanmighan bolattim!
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
Mende ölümni kütküdek yene qanchilik maghdur qaldi? Méning sewr-taqetlik bolup hayatimni uzartishimning néme netijisi bolar?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Méning küchüm tashtek chingmu? Méning etlirim mistin yasalghanmidi?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Özümge yardem bergüdek maghdurum qalmidi emesmu? Herqandaq eqil-tedbir mendin qoghliwétilgen emesmu?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Ümidsizlinip kétiwatqan kishige dosti méhribanliq körsetmiki zörürdur; Bolmisa u Hemmige qadirdin qorqushtin waz kéchishi mumkin.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Biraq buraderlirim waqitliq «aldamchi ériq» süyidek, Manga héligerlik bilen muamile qilmaqta; Ular suliri éqip tügigen ériqqa oxshaydu.
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Érigen muz suliri ériqqa kirgende ular qaridap kétidu, Qarlar ularning ichide yoqilip kétidu,
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Ular pesilning illishi bilen qurup kétidu; Hawa issip ketkende, izidin yoqilip kétidu.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
Seperdashlar mangghan yolidin chiqip, ériqqa burulidu; Ular ériqni boylap méngip, chölde ézip ölidu.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
Témaliq karwanlarmu ériq izdep mangdi; Shébaliq sodigerlermu ulargha ümid bilen qaridi;
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Biraq ular ishen’ginidin ümidsizlinip nomusta qaldi; Ular ashu yerge kélishi bilen parakendichilikke uchridi.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
Mana siler ulargha oxshash [manga tayini] yoq bolup qaldinglar; Siler qorqunchluq bir wehimini körüpla qorqup kétiwatisiler.
22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Men silerge: «Manga béringlar», Yaki: «Manga mal-mülükliringlardin hediye qilinglar?» — dégenni qachan dep baqqan?
23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
Yaki: «Méni ézitquchining qolidin qutquzunglar!» Yaki «Zorawanlarning qolidin görüge pul bersenglar!» dep baqqanmu?
24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Manga ögitip qoyunglar, süküt qilimen; Nede yoldin chiqqanliqimni manga körsitip béringlar.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Toghra sözler némidégen ötkür-he! Biraq eyibliringlar zadi némini ispatliyalaydu?!
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Ümidsizlen’gen kishining gepliri ötüp kétidighan shamaldek tursa, Peqet sözlernila eyiblimekchimusiler?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Siler yétim-yésirlarning üstide chek tashlishisiler! Dost-buradiringlar üstide sodilishisiler!
28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Emdi manga yüz turane qarap béqinglar; Aldinglardila yalghan söz qilalamdim?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Ötünimen, boldi qilinglar, gunah bolmisun; Rast, qaytidin oylap béqinglar, Chünki özümning toghriliqim [tarazida] turidu.
30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Tilimda xataliq barmu? Tilim yamanliqni zadi tétiyalmasmu?
