Job 6
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Toda Job je odgovoril in rekel:
2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
»Oh, da bi bila moja žalost temeljito stehtana in moja katastrofa skupaj položena na tehtnico!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Kajti sedaj bi bila ta težja kakor morski pesek. Zato so moje besede požrte.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Kajti puščice Vsemogočnega so znotraj mene, njihov strup vpija mojega duha. Strahote od Boga se postrojujejo zoper mene.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Mar divji osel riga, kadar jé travo? Mar muka vol nad svojo krmo?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Mar se lahko to, kar je neokusno, jé brez soli? Ali je sploh kaj okusa v jajčnem beljaku?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Stvari, ki se jih moja duša ni hotela dotikati, so kakor moja hrana žalosti.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
Oh, da bi lahko imel svojo zahtevo in da bi mi Bog zagotovil stvar, po kateri hrepenim!
9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
Celo da bi to ugajalo Bogu, da me uniči, da bi popustil svojo roko in me odrezal!
10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Potem bi vendar imel tolažbo; da, otrdil bi se v bridkosti. Naj mi ne prizanese, kajti nisem prikrival besed Svetega.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
Kaj je moja moč, da bi upal? Kaj je moj konec, da bi podaljšal svoje življenje?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Mar je moja moč moč kamnov? Ali je moje meso iz brona?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Mar ni moja pomoč v meni? In ali je modrost popolnoma pregnana od mene?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Tistemu, ki peša, naj bi bilo izkazano usmiljenje od njegovega prijatelja, toda on zapušča strah Vsemogočnega.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Moji bratje so varljivo postopali kakor potok in kakor tok potokov so prešli,
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
ki so potemneli zaradi razloga ledu in na katerih je skrit sneg.
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Kadar se ogrejejo, izginejo. Ko je vroče, so použiti iz svojega kraja.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
Steze njihove poti so obrnjene stran; gredo v nič in izginejo.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
Krdela iz Temá so gledala, skupine iz Sabe so čakale nanje.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Zbegani so bili, ker so upali. Prišli so tja in bili osramočeni.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
Kajti sedaj ste nič, vidite moje zavračanje in ste prestrašeni.
22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Mar sem rekel: ›Prinesite k meni?‹ ali ›Dajte mi nagrado iz svojega imetja?‹
23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
ali: ›Osvobodite me pred sovražnikovo roko?‹ ali ›Odkupite med pred roko mogočnega?‹
24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Účite me in držal bom svoj jezik in dajte mi razumeti, kje sem se motil.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Kako prepričljive so prave besede! Toda kaj vaše razpravljanje ošteva?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Mar si domišljate, da grajate besede in govore tistega, ki je obupan, ki so kakor veter?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Da, vi nadvladate osirotelega in kopljete jamo za svojega prijatelja.
28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Zdaj torej bodite zadovoljni. Poglejte name, kajti to vam je očitno, če lažem.
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Vrnite se, prosim vas, naj to ne bo krivičnost. Da, ponovno se vrnite, moja pravičnost je v tem.
30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Mar je na mojem jeziku krivičnost? Ne more moj okus razločevati sprevrženih stvari?
