Job 6
1 Så tog Job til Orde og svarede:
ヨブ應へて曰く
2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
願はくは我憤恨の善く權られ 我懊惱の之とむかひて天秤に懸られんことを
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
然すれば是は海の沙よりも重からん 斯ればこそ我言躁妄なりけれ
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
それ全能者の箭わが身にいりわが魂神その毒を飮り 神の畏怖我を襲ひ攻む
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
野驢馬あに靑草あるに鳴んや 牛あに食物あるに吽らんや
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
淡き物あに鹽なくして食はれんや 蛋の白あに味あらんや
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
わが心の觸ることを嫌ふ物是は我が厭ふ所の食物のごとし
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
願はくは我求むる所を得んことを願はくは神わが希ふ所の物を我に賜はらんことを
9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
願はくは神われを滅ぼすを善とし 御手を伸て我を絶たまはんことを
10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
然るとも我は尚みづから慰むる所あり 烈しき苦痛の中にありて喜ばん 是は我聖者の言に悖りしことなければなり
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
我何の氣力ありてか尚俟ん 我の終いかなれば我なほ耐へ忍ばんや
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
わが氣力あに石の氣力のごとくならんや 我肉あに銅のごとくならんや
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
わが助われの中に無にあらずや 救拯我より逐はなされしにあらずや
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
憂患にしづむ者はその友これを憐れむべし 然らずば全能者を畏るることを廢ん
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
わが兄弟はわが望を充さざること溪川のごとく 溪川の流のごとくに過さる
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
是は氷のために黑くなり 雪その中に藏るれども
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
温暖になる時は消ゆき熱くなるに及てはその處に絶はつ
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
隊旅客身をめぐらして去り空曠處にいたりて亡ぶ
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
テマの隊旅客これを望みシバの旅客これを慕ふ
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
彼等これを望みしによりて愧恥を取り 彼處に至りてその面を赧くす
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
かく汝等も今は虚しき者なり 汝らは怖ろしき事を見れば則ち懼る
22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
我あに汝等我に予へよと言しこと有んや 汝らの所有物の中より物を取て我ために饋れと言しこと有んや
23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
また敵人の手より我を救ひ出せと言しことあらんや 虐ぐる者の手より我を贖へと言しことあらんや
24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
我を敎へよ 然らば我默せん 請ふ我の過てる所を知せよ
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
正しき言は如何に力あるものぞ 然ながら汝らの規諫る所は何の規諫とならんや
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
汝らは言を規正んと想ふや 望の絶たる者の語る所は風のごときなり
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
汝らは孤子のために籤を掣き 汝らの友をも商貨にするならん
28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
今ねがはくは我に向へ 我は汝らの面の前に僞はらず
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
請ふ再びせよ 不義あらしむる勿れ 請ふ再びせよ 此事においては我正義し
30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
我舌に不義あらんや 我口惡き物を辨へざらんや
