Job 6
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Lalu Ayub menjawab, "Andaikata duka nestapaku ditimbang beratnya,
2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
pasti lebih berat daripada pasir samudra. Jadi, jangan heran jika kata-kataku kurang hati-hati serta terburu-buru.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Panah dari Yang Mahakuasa menembus tubuhku; racunnya menyebar ke seluruh jiwa ragaku. Kedahsyatan Allah sangat mengerikan, dan menyerang aku bagai pasukan lawan.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Keledai akan puas jika diberi rumput muda, begitu pula lembu jika diberi makanannya.
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Tetapi makanan hambar, siapa suka? Mana boleh putih telur ada rasanya?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Tidak sudi aku menyentuhnya; muak aku jika memakannya.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
Mengapa Allah enggan mendengar doaku? Mengapa tak diperhatikan-Nya seruanku?
9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
Kiranya Allah berkenan meremukkan aku! Kiranya Ia bertindak dan membunuh aku!
10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Bagiku hal itu akan merupakan hiburan; aku bakal menari di tengah penderitaan. Segala perintah Allah Yang Mahakudus, telah kutaati dan kuperhatikan terus.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
Apa kekuatanku sehingga aku masih ada? Apa harapanku untuk ingin hidup lebih lama?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Sekuat batukah badanku ini? Dari tembagakah tubuhku ini?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Habislah tenagaku mencari bantuan; bagiku tak ada lagi pertolongan.
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Dalam derita seperti ini, kudambakan sahabat sejati. Entah aku masih tetap setia atau sudah melalaikan Yang Mahakuasa.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Tetapi kamu, hai kawan-kawan, tak dapat dipercaya dan diandalkan. Kamu seperti kali yang habis airnya, di kala hujan tak kunjung tiba.
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Kamu seperti sungai yang diam dan kaku, karena tertutup salju dan air beku.
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Segera bila tiba musim panas, salju dan es itu hilang tanpa bekas. Dasar sungai menjadi gersang, tidak berair dan kering kerontang.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
Kafilah-kafilah sesat ketika mencari air; mereka mengembara dan mati di padang pasir.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
Kafilah dari Syeba dan dari Tema mencari air itu dan mengharapkannya.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Tetapi harapan mereka sia-sia di tepi kali yang tiada airnya.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
Seperti sungai itulah kamu, kawanku; kaumundur dan takut melihat deritaku.
22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Kenapa? Apakah kuminta sesuatu darimu? Atau menyuruhmu menyogok orang untuk kepentinganku?
23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
Apakah aku minta diselamatkan dan ditebus dari musuh yang tak berbelaskasihan?
24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Nah, ajarilah aku, tunjukkanlah kesalahanku! Aku akan diam dan mendengarkan perkataanmu.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Kata-kata yang tulus menyejukkan hati, tetapi bicaramu kosong, tiada arti!
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Segala perkataanku kamu anggap angin saja; percuma kamu jawab aku yang sudah putus asa.
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Bahkan anak yatim piatu kamu undikan nasibnya, teman karibmu kamu curangi untuk menjadi kaya.
28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Coba, perhatikanlah aku; masakan aku ini berdusta kepadamu?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Jangan bertindak tak adil, sadarlah! Jangan mencela aku, aku sungguh tak salah.
30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Apakah pada sangkamu aku berdusta, tak bisa membedakan yang baik dan yang tercela?
