< Job 6 >
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Then responded Job, and said: —
2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
Oh that, weighed, were my vexation, and, my engulfing ruin—into the balances, they would lift up all at once!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
For, now, beyond the sand of the seas, would it be heavy, On this account, my words, have wandered.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
For, the arrows of the Almighty, are in me, The heat whereof, my spirit is drinking up, The, terrors of GOD, array themselves against me.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Doth the wild ass bray over grass? Or loweth the ox over his fodder?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Can that which hath no savour be eaten without salt? Or is there any taste in the white of an egg?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
My soul hath refused to touch, Those things, are like disease in my food.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
Oh that my request would come! and, my hope, oh that GOD would grant!
9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
That it would please GOD to crush me, That he would set free his hand, and cut me off!
10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
So might it still be my comfort, And I might exult in the anguish he would not spare, —That I had not concealed the sayings of the Holy One.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
What is my strength, that I should hope? Or what mine end, that I should prolong my desire?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Is my strength, the strength of stones? Or is, my flesh, of bronze?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Is there any help at all in me? Is not, abiding success, driven from me?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
The despairing, from his friend, should have lovingkindness, or, the reverence of the Almighty, he may forsake.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Mine own brethren, have proved treacherous like a torrent, like a channel of torrents which disappear:
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Which darken by reason of the cold, over them, is a covering made by the snow:
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
By the time they begin to thaw, they are dried up, as soon as it is warm, they have vanished out of their place.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
Caravans turn aside by their course, they go up into a waste, and are lost:
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
The caravans of Tema looked about, the travelling companies of Sheba, hoped for them:
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
They are ashamed that they had trusted, They have come up to one of them, and are confounded.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
For, now, ye have come to him, ye see something fearful, and fear.
22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Is it that I said, Make me a gift, or, out of your abundance, offer a bribe on my behalf;
23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
And deliver me from the hand of the adversary? And, out of the hand of tyrants, ransom me?
24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Show me, and, I, will hold my peace, And, wherein I have erred, cause me to understand.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
How pleasant are the sayings that are right! But what can a decision from you, decide?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
To decide words, do ye intend, When, to the wind, are spoken the sayings of one in despair?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Surely, the fatherless, ye would assail, and make merchandise of your friend!
28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
But, now, be pleased to turn to me, that it may be, to your faces, if I speak falsehood,
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Reply, I pray you, let there be no perversity, Yea reply even yet, my vindication is in it!
30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Is there, in my tongue, perversity? Or can, my sense, not discern, engulfing ruin?