< Job 6 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?

< Job 6 >