Job 6
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Hichun Job apaodoh kit in:
2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
Kagenthei naho hi tedoh thei hihen lang ka natna hi kilep toh thei henlang hileh,
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Twikhanglen'a neldi umjat sangin gih jonte, hiche ho jeh a chu khongai man louhella kaseidoh ji ahi.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Hat Chungungpa thal hanging eikap lhuh tah jeh chun athal gu chun kalhagao asukhan, Pathenna kon tijatna ho chu keidou din ahung kigoltoh tauve.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Kalunglhai louna thu seitheina tha kanei hilou ham? Gamlah sangan chun nehding hampa akimu jilou teng penglouva umjia chule bongchal ten jong neh ding aneilou teng buji hilou ham?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Chiso louna anneh chunga chu mihon alung lhailou nao aseiji louvu ham? A-alna bei ahtwi kang podal khu kon adu ding ham?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Kavet jiteng ka-an duna abei jitai, neh dinga kangaito najouse akikhah tansoh jitai.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
Oh, keiman kadei khat kaki thum thei ding hihen, Pathen chun kadei chu eipeh ding hileh,
9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
Aman eisuh chip jeng ding kadeije, akhut ahin lhandoh a chule eitha jeng ding kadeije
10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Natgim genthei thoh'a kimusetna ho a konna hiche beh a hi lung monna kaneiding ahi. Athengpa thusei nahsahmon kabol khapoi.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
Ahinlah athoh jou nading thahat kaneipoi, keiman hinpi ding imacha kaneipoi.
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Songthahatna chu nei kahim? Katahsa hi sum eng kisem ham?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Ahipoi keima ahin lolhinnaphat gomkom neilou kithopi beihel kahi.
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Agol apai lhasam khat dinga lungsetna nei mi hiding ahinla nangin Hatchungungpa kicha louvin themmo neichanne.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Kasopi teho aphat phat cha long ji vadung neocha banga tahsan theilou, khaltwi vadung neocha akam dima long tobang nahiu naphot chenu ahi.
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Buhbang lhang le buhbang twi kikhol khom chu,
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
Kholum phat ahung lhun tengleh twi chua amangjin, vadung neucha chu asat jeh chun amang jitai.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
Kholjin miho chu holdoh kitna ding in akihei doh jiuvin, ahin donding aum loujeh chun athiji tauve.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
Tema a hung kholjin miho chun twi ahol jiuvin, Sheba a hung kholjin miho chun neiding akinem uve.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Akinep nao chu asim jiuvin ahinlah alunglhai jipouve, ahung lhun tengleh akinep nao akisudong jitauve.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
Nanghon jong kithopina neipe pouve, kavang setna namuvin chule naki chauve.
22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Ahinlah ipijeh ham? Keiman thilpeh khattou kathum khah em? Keiman nanei ikhat tou keiding tuma kathum khah em?
23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
Melma pa a konin nei huhdoh un tia kasei khah a, ahilouleh lungsetna neilou miho a konin nei huhdoh un tia kaseikhah em?
24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Neihillin, chutilehthipbeh in um inge, ipi kabol khel um'em neivetsah in?
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Lungtheng sella kiseidoh thucheng hi itobanga thahat hitam? Ahin neidem nao ijat aphah hitam?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Kalung natna kakana ija naselou tenguleh nathusei houhin mi jouvinte natiuvem?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Chagate ahiloule nagol napaite jeng jong soh in naso jiuve.
28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Neihin vetan, namai chang tah a kajou ding ham?
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Kachonsetna hi dih nante tin gelda tauvin, ijeh inem itile keiman bolkhel kaneipoi.
30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Thujou seidinga nei gelluvem? Aphale ase hekhen thei lou ding kahim?
