Job 5
1 Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
“Wopɛ a frɛ, na hwan na ɔbɛgye wo soɔ? Akronkronfoɔ no mu hwan nkyɛn na wobɛkorɔ?
2 Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
Ahisɛm kum ɔkwasea, na anibereɛ kum atetekwaa.
3 Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
Mʼankasa mahunu ɔkwasea a ɔrefefɛ, nanso, mpofirim, wɔdomee ne fie.
4 hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
Ne mma ne banbɔ ntam ɛkwan ware, wɔdwerɛ wɔn wɔ asɛnniiɛ a wɔnnya ɔkamafoɔ.
5 sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
Deɛ ɛkɔm de noɔ no di ne nnɔbaeɛ, na ɔfa firi nkasɛɛ mu mpo, na deɛ osukɔm de noɔ no pere di nʼahodeɛ akyi.
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
Ahokyere mmpue mfiri dɔteɛ mu na ɔhaw nso mmpue mfiri fam.
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
Nanso wɔwo nnipa to ɔhaw mu mpɛn dodoɔ a ogyaframa turi kɔ ɔsoro.
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
“Nanso sɛ ɛyɛ me a, anka mɛdwane atoa Onyankopɔn; na mede mʼasɛm ato nʼanim.
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
Ɔyɛ anwanwadeɛ a wɔntumi nhwehwɛ mu, ne nsɛnkyerɛnneɛ a wɔntumi nkan ne dodoɔ.
10 som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
Ɔtɔ nsuo gu asase so; na ɔde kɔ wira mu.
11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
Ɔde ahobrɛasefoɔ si deɛ ɛkorɔn, na ɔma wɔn a wɔdi awerɛhoɔ nya asomdwoeɛ.
12 han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
Ɔsɛe anifirefoɔ nhyehyɛeɛ, ma wɔn nsa si fam.
13 som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
Ɔkyere anyansafoɔ wɔ wɔn anifire mu, na ɔbɔ anitefoɔ nhyehyɛeɛ gu.
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
Esum duru wɔn awia ketee; na wɔkeka owigyinaeɛ te sɛ anadwo.
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
Ɔgye ahiafoɔ firi afena a ɛhyɛ wɔn anomu; ɔgye wɔn firi ahoɔdenfoɔ nkyehoma mu.
16 så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
Enti, ahiafoɔ wɔ anidasoɔ, na ntɛnkyea ka nʼano to mu.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
“Nhyira ne onipa a Onyankopɔn tene no, enti mmu Otumfoɔ ntenetene no animtiaa.
18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
Ɛfiri sɛ, ɔno na ɔpira na ɔno ara akyekyere; ɔpira nanso ne nsa sa yadeɛ.
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
Ɔbɛgye wo afiri ɔhaw ahodoɔ nsia mu; nson so, a bɔne biara renka wo.
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
Ɛkɔm ba a, ɔbɛgye wo afiri owuo mu, na ɔko mu nso, ɔbɛgye wo afiri afena ano.
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
Wɔbɛbɔ wo ho ban afiri kasatwie ho na sɛ ɔsɛeɛ ba a, ɛnsɛ sɛ wosuro.
22 du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
Wobɛsere ɔsɛeɛ ne ɔkɔm; na ɛnsɛ sɛ wosuro asase so mmoa.
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
Wo ne afuo so aboɔ bɛyɛ apam, na emu nkekaboa nso ne wo bɛtena asomdwoeɛ mu.
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
Wobɛhunu sɛ wo ntomadan wɔ banbɔ; na sɛ wosese wʼahodeɛ a, wobɛhunu sɛ hwee nyeraeɛ.
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
Wobɛhunu sɛ wo mma bɛyɛ bebree; na wʼasefoɔ bɛdɔre sɛ ɛserɛ.
26 Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
Wode ahoɔden bɛkɔ damena mu, te sɛ afiafi a wɔaboa ano wɔ otwa berɛ mu.
27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
“Yɛahwehwɛ yei mu, na ɛyɛ nokorɛ ɛno enti tie na fa toto wʼabrabɔ ho.”
