Job 5
1 Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
“Wobɛfrɛ a frɛ, na hena na obegye wo so? Akronkronfo no mu hena nkyɛn na wobɛkɔ?
2 Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
Ahisɛm kum ɔkwasea, na anibere kum atetekwaa.
3 Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
Mʼankasa mahu ɔkwasea a ɔrefefɛw, nanso mpofirim, wɔdomee ne fi.
4 hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
Ne mma ne bammɔ ntam kwan ware, wɔdwerɛw wɔn wɔ asennii a wonni ɔkamafo.
5 sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
Nea ɔkɔm de no no di ne nnɔbae, na ɔfa fi nsɔe mu mpo, na nea osukɔm de no no pere di nʼahode akyi.
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
Ahokyere mpue mmfi dɔte mu na ɔhaw nso mfifi mmfi fam.
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
Nanso wɔwo nnipa to ɔhaw mu mpɛn dodow a gyaframa turuw kɔ soro no.
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
“Nanso sɛ ɛyɛ me a, anka meguan atoa Onyankopɔn; na mede mʼasɛm ato nʼanim.
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
Ɔyɛ anwonwade a wontumi nhwehwɛ mu, ne nsɛnkyerɛnne a wontumi nkan ne dodow.
10 som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
Ɔtɔ osu gu asase so; na ɔde kɔ wuram.
11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
Ɔde ahobrɛasefo si nea ɛkorɔn, na ɔma wɔn a wodi awerɛhow nya asomdwoe.
12 han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
Ɔsɛe aniferefo nhyehyɛe, ma wɔn nsa si fam.
13 som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
Ɔkyere anyansafo wɔ wɔn anifere mu, na ɔbɔ anitewfo nhyehyɛe gu.
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
Sum duru wɔn awia ketee; na wɔkeka wɔ owigyinae mu te sɛ anadwo.
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
Ogye ahiafo fi afoa a ɛhyɛ wɔn anom; ogye wɔn fi ahoɔdenfo nkyehama mu.
16 så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
Enti ahiafo wɔ anidaso, na ntɛnkyew ka nʼano to mu.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
“Nhyira ne onipa a Onyankopɔn teɛ no, enti mmu Otumfo nteɛteɛ no animtiaa.
18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
Efisɛ ɔno na opira na ɔno ara akyekyere; opira nanso ne nsa sa yare.
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
Obegye wo afi ɔhaw ahorow asia mu; ason so no, bɔne biara renka wo.
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
Ɔkɔm ba a, obegye wo afi owu mu, na ɔko mu nso, obegye wo afi afoa ano.
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
Wɔbɛbɔ wo ho ban afi ntwirii ho na sɛ ɔsɛe ba a ɛnsɛ sɛ wusuro.
22 du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
Wobɛserew ɔsɛe ne ɔkɔm; na ɛnsɛ sɛ wusuro asase so mmoa.
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
Wo ne afuw so abo bɛyɛ apam, na emu nkekaboa nso ne wo bɛtena asomdwoe mu.
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
Wubehu sɛ wo ntamadan wɔ bammɔ; na sɛ wosese wʼahode a wubehu sɛ hwee nyeraa ɛ.
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
Wubehu sɛ wo mma bɛyɛ bebree; na wʼase bɛfɛe sɛ asase so sare.
26 Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
Wode ahoɔden bɛkɔ ɔda mu, te sɛ afiafi a wɔaboa ano wɔ otwabere mu.
27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
“Yɛahwehwɛ eyi mu, na ɛyɛ nokware ɛno nti tie na fa toto wʼabrabɔ ho.”
