Job 5
1 Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
»Sedaj kliči, če bo tam kdorkoli, ki ti bo odgovoril. H kateremu izmed svetih se boš obrnil?
2 Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
Kajti bes ubija nespametnega človeka in zavist ubija neumnega.
3 Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
Videl sem nespametnega, da se ukoreninja, toda nenadoma sem preklel njegovo prebivališče.
4 hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
Njegovi otroci so daleč od varnosti in zdrobljeni so pri velikih vratih niti tam ni nikogar, da jih osvobodi.
5 sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
Katerega žetev pojedo lačni in jo pobirajo celo iz trnja in ropar požira njihovo imetje.
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
Čeprav stiska ne prihaja iz prahu niti težava ne poganja iz tal,
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
vendar je človek rojen za stisko, kakor iskrice letijo navzgor.
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
Iskal bi Boga in Bogu bi izročil svojo zadevo,
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
ki dela velike stvari in nedoumljive, čudovite stvari brez števila,
10 som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
ki daje dež na zemljo in vode pošilja na polja,
11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
da tiste, ki so nizki, postavi visoko; da bi tisti, ki žalujejo, lahko bili povišani do varnosti.
12 han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
On razočara naklepe prebrisanega, tako da njihove roke ne morejo opravljati svoje podjetnosti.
13 som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
Modre jemlje v njihovi prebrisanosti in nasvet kljubovalnega je naglo izvršen.
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
Srečajo se s temo podnevi in tipajo opoldan kakor ponoči.
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
Toda on rešuje ubogega pred mečem, pred njihovimi usti in pred roko mogočnih.
16 så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
Tako ima ubogi upanje in krivičnost ustavlja svoja usta.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
Glej, srečen je človek, ki ga Bog graja, zatorej ne preziraj karanja Vsemogočnega.
18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
Kajti on dela rane in jih povezuje, on ranja in njegove roke ozdravljajo.
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
Osvobodil te bo v šestih težavah. Da, v sedmi se te nobeno zlo ne bo dotaknilo.
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
V lakoti te bo odkupil pred smrtjo in v vojni pred močjo meča.
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
Skrit boš pred bičanjem jezika niti se ne boš bal uničenja, kadar to prihaja.
22 du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
Ob uničenju in lakoti se boš smejal niti se ne boš bal zemeljskih zveri.
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
Kajti v zavezi boš s kamni polja in poljske zveri bodo v miru s teboj.
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
Vedel boš, da bo tvoj šotor v miru in obiskal boš svoje prebivališče in ne boš grešil.
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
Vedel boš tudi, da bo tvojega semena veliko in tvojega potomstva kakor trave zemlje.
26 Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
K svojemu grobu boš prišel v polni starosti, podobno kakor kopica žita prihaja v svojem obdobju.
27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
Glej to, mi smo to preiskali, tako je to. Poslušaj to in spoznaj to v svoje dobro.«
