Job 5
1 Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
“Koowoola kaakano, waliwo anaakuyitaba? Era ani ku batukuvu gw’onoolaajaanira?
2 Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
Obukyayi butta atalina magezi, n’obuggya butta omusirusiru.
3 Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
Ndabye abasirusiru nga banywevu, naye mangu ddala ne nkolimira ekifo kye batuulamu.
4 hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
Abaana baabwe tebalina bukuumi, babetenterwa mu luggya nga tewali abawolereza.
5 sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
Omuyala alya amakungula gaabwe era atwala n’ag’omu maggwa era awankirawankira eby’obugagga byabwe.
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
Kubanga okulaba ennaku tekuva mu nsi, wadde obuzibu okuva mu ttaka,
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
wabula abantu bazaalibwa kulaba nnaku, ng’ensasi bwe zibuuka waggulu.
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
Naye nze, nzija kunoonya Katonda era mmulekere ensonga zange.
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
Akola ebikulu, ebitanoonyezeka, ebyewuunyisa ebitabalika.
10 som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
Atonnyesa enkuba ku nsi, n’aweereza amazzi mu byalo.
11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
Ayimusa abo abanyigirizibwa n’abo abakaaba ne basitulibwa mu mirembe.
12 han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
Aziyiza enkwe z’ababi, emikono gyabwe gireme okutuukiriza bye bateesa.
13 som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
Agwikiririza abagezigezi mu bukujjukujju bwabwe, n’enkwe zaabwe n’aziziyiriza ddala.
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
Ekizikiza kibabuutikira emisana, ne bawammanta mu ttuntu ng’ekiro.
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
Naye aggya abali mu bwetaavu mu mukono gw’abo ab’amaanyi, n’abawonya ekitala kyabwe.
16 så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
Abaavu ne balyoka baba n’essuubi, n’akamwa k’abatali benkanya ne kazibibwa.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
“Alina omukisa omuntu Katonda gw’abuulirira; noolwekyo tonyooma kukangavvula kw’oyo Ayinzabyonna.
18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
Kubanga ye y’afumita ate era y’anyiga, y’alumya era y’awonya.
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
Alikuwonya mu buzibu bwa ngeri mukaaga. Weewaawo ne mu ngeri musanvu tootuukibwengako kulumizibwa.
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
Mu njala alikuwonya okufa, era anaakuwonyanga mu lutalo olw’ekitala.
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
Onookuumibwanga eri olulimi olukambwe, era tootyenga okuzikirira bwe kunaabanga kujja gy’oli.
22 du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
Oliseka ng’okuzikirira n’enjala bizze, era tootyenga nsolo nkambwe ez’oku nsi.
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
Onoobanga n’enkolagana n’amayinja ag’omu nnimiro, era onoobanga n’emirembe awali ensolo enkambwe.
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
Olimanya nti, ensiisira yo eri mirembe; era eby’obugagga byo olibibala n’olaba nga tewali kibuzeeko.
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
Olimanya ng’ezzadde lyo liriba ddene, ne bazzukulu bo baliba bangi ng’omuddo ogw’oku nsi.
26 Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
Olituusibwa ku ntaana yo nga wakaddiyira ddala, ng’eŋŋaano bwe tuukira mu kiseera kyayo.
27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
“Ekyo twakyekenneenya, kituufu. Kimanye nga kikwata ku ggwe.”
