Job 5
1 Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
Therfor clepe thou, if `ony is that schal answere thee, and turne thou to summe of seyntis.
2 Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
Wrathfulnesse sleeth `a fonned man, and enuye sleeth a litil child.
3 Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
Y siy a fool with stidefast rote, and Y curside his feirnesse anoon.
4 hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
Hise sones schulen be maad fer fro helthe, and thei schulen be defoulid in the yate, and `noon schal be that schal delyuere hem.
5 sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
Whos ripe corn an hungri man schal ete, and an armed man schal rauysche hym, and thei, that thirsten, schulen drynke hise richessis.
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
No thing is doon in erthe with out cause, and sorewe schal not go out of the erthe.
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
A man is borun to labour, and a brid to fliyt.
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
Wherfor Y schal biseche the Lord, and Y schal sette my speche to my God.
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
That makith grete thingis, and that moun not be souyt out, and wondurful thingis with out noumbre.
10 som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
Which yyueth reyn on the face of erthe, and moistith alle thingis with watris.
11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
Which settith meke men an hiy, and reisith with helthe hem that morenen.
12 han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
Which distrieth the thouytis of yuel willid men, that her hondis moun not fille tho thingis that thei bigunnen.
13 som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
Which takith cautelouse men in the felnesse `of hem, and distrieth the counsel of schrewis.
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
Bi dai thei schulen renne in to derknessis, and as in nyyt so thei schulen grope in myddai.
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
Certis God schal make saaf a nedi man fro the swerd of her mouth, and a pore man fro the hond of the violent, `ethir rauynour.
16 så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
And hope schal be to a nedi man, but wickidnesse schal drawe togidere his mouth.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
Blessid is the man, which is chastisid of the Lord; therfor repreue thou not the blamyng of the Lord.
18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
For he woundith, and doith medicyn; he smytith, and hise hondis schulen make hool.
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
In sixe tribulaciouns he schal delyuere thee, and in the seuenthe tribulacioun yuel schal not touche thee.
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
In hungur he schal delyuere thee fro deeth, and in batel fro the power of swerd.
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
Thou schalt be hid fro the scourge of tunge, and thou schalt not drede myseiste, `ethir wretchidnesse, whanne it cometh.
22 du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
In distriyng maad of enemyes and in hungur thou schalt leiye, and thou schalt not drede the beestis of erthe.
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
But thi couenaunt schal be with the stonys of erthe, and beestis of erthe schulen be pesible to thee.
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
And thou schalt wite, that thi tabernacle hath pees, and thou visitynge thi fairnesse schalt not do synne.
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
And thou schalt wite also, that thi seed schal be many fold, and thi generacioun schal be as an erbe of erthe.
26 Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
In abundaunce thou schalt go in to the sepulcre, as an heep of wheete is borun in his tyme.
27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
Lo! this is so, as we han souyt; which thing herd, trete thou in minde.
