Job 5
1 Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
Atu kaw haw, na ka pato hane ao awh han vaimoe. Kathounge tami, nâ lah maw na kamlang han.
2 Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
Bangkongtetpawiteh, lungkhueknae ni tamipathu a thei teh, utsinnae ni kamawngrame a thei.
3 Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
Tami ni khawngyang a pabo e hah ka hmu, hateiteh kho a saknae hmuen hah thoe tangka bo.
4 hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
A capanaw teh, a hlout nahane awm hoeh, longkha koe a rawp awh vaiteh, a katin awh han. Ka rungngang hane awm hoeh.
5 sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
Bangkongtetpawiteh, a von ka hlam e ni a a e cang hah be a ca pouh teh, pâkhingum e patenghai hnopainaw hah a lawp awh.
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
Bangkongtetpawiteh, khangnae teh talai dawk hoi ka tho e nahoeh. Rucatnae hai talai dawk hoi ka tho e na hoeh.
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
Hmaitali kahlun lah a luen e patetlah, tami teh rucat hane doeh a khe.
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
Hateiteh, kai niteh, Cathut ka tawng vaiteh, ka rucatnae teh Cathut e hmalah ka dei pouh han.
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
A bawilennae hoi dei thai hoeh e, touk thai hoeh e, kângairunae kasakthaie koe vah.
10 som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
Talai dawk kho a rak sak teh, law dawk tui a lawng sak.
11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
Kangduenae hmuen ka rahnoum e hah, a rasang sak teh, lung kamathoutnaw hah, roumnae hmuen dawk a luen sak.
12 han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
Huenghai kaawmnaw khokhangnae hah a kahma sak teh, a kut hoi a noe e naw koung a raphoe pouh.
13 som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
Tami lungkaang huenghai kaawm e hah, a thoumthainae ni a man awh teh, huenghai kaawm naw e khokhangnae hah, amamouh dawk tang a pha han.
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
Kanîthun angnae dawk hmonae hoi a kâhmo awh teh, kanî tuengtalueng thun nah tangmin e patetlah thupthup a payam awh.
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
Hateiteh, tahloi hoi tami ka voutthoup e hah a rungngang teh, athakaawme taminaw e apâhni hoi a kut ni a rungngang awh.
16 så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
Ka roedengnaw ni ngaihawinae a tawn awh teh, lanhoehnae ni a pahni a cakuep pouh.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
Khenhaw! Cathut ni a toun e tami teh, tami a lung kahawi e doeh. Hatdawkvah Athakasaipounge ni phepnae teh, noutna laipalah awm hanh.
18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
Bangkongtetpawiteh, ama ni a hem teh, a hmâ hah ama ni a kawm pouh. Ama ni a hmâ a ca sak teh, a kut hoi a dam sak.
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
Ama ni runae taruk touh dawk hoi a tâco sak e dueng khout laipalah, sari touh thung dawk hoi hai kahawihoehe ni tek awh mahoeh.
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
Ama ni takang duenae thung hoi a ratang awh vaiteh, taran um e tahloi thaonae thung hoi a ratang awh han.
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
Lawkthoeumkha thung hoi hro lah na o vaiteh, rawkphainae a pha torei teh, na taket mahoeh.
22 du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
Rawkphainae hoi takangnae na panui sin vaiteh, talai e sarangnaw hah na taket mahoeh.
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
Bangkongtetpawiteh, kahrawng e talungnaw hoi rei kambawng vaiteh, kahrawng e sarangmathengnaw hoi karoumcalah na o awh han.
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
Na onae rim dawk karoumcalah na o e hah na panue han. Na khosaknae hah na khet navah voutthoupnae banghai awm mahoeh.
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
Na ca catoun moiapap hane hah a panue vaiteh, nange na miphunnaw talai dawk phovai patetlah ao e hah na hmu han.
26 Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
Atueng pha toteh cabong taoung e patetlah na kumcue toteh, phuen koe na pha han.
27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
Khenhaw! heteheh ka pakhingpalang awh teh, kalan e doeh ka tho. Thaihaw, nama hane doeh tie hah panuek, telah atipouh.
