Job 41

1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

Zmoreš s kavljem izvleči leviatána? Ali njegov jezik z vrvico, ki jo spuščaš dol?

2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

Ali lahko zatakneš kavelj v njegov nos? Ali njegovo čeljust prebodeš z [ribiško] ostjo.

3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

Mar ti bo delal mnoge ponižne prošnje? Ti bo govoril nežne besede?

4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

Bo sklenil zavezo s teboj? Ga boš vzel za služabnika na veke?

5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

Se boš igral z njim kakor s ptico? Ali ga hočeš zvezati za svoje dekle?

6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

Ali bodo družabniki iz njega naredili gostijo? Ga bodo razdelili med trgovce?

7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

Lahko njegovo kožo napolniš z bodečimi žicami? Ali njegovo glavo z ribjimi sulicami?

8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

Svojo roko položi nanj, spomni se bitke, ne stori tega ponovno.

9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

Glej, njegovo upanje je zaman. Ali ne bo nekdo vržen dol, celo ko ga zagleda?

10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

Nihče ni tako pogumen, da bi si ga drznil razvneti. Kdo je potem zmožen stati pred menoj?

11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

Kdo mi je preprečil, da bi mu poplačal? Karkoli je pod celotnim nebom, je moje.

12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

Ne bom prikril njegovih delov, niti njegove moči, niti njegovega lepega razmerja.

13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

Kdo lahko odkrije obraz njegove obleke? Ali kdo lahko pride k njemu, s svojo dvojno uzdo?

14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

Kdo lahko odpre vrata njegovega obraza? Njegovi zobje na vsaki strani so strašni.

15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

Njegove luske so njegov ponos, skupaj spete kakor z ozkim pečatom.

16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

Ena je blizu druge, da zrak ne more priti mednju.

17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

Združene so druga z drugo, držijo se skupaj, da ne morejo biti ločene.

18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

Ob njegovem kihanju sije svetloba in njegove oči so podobne jutranjim vekam.

19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

Iz njegovih ust izhajajo plameni in iskre se sipljejo ven.

20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

Iz njegovih nosnic gre dim kakor iz vrelega lonca ali kotla.

21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

Njegov dih prižge ogorke in plamen izhaja iz njegovih ust.

22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.

V njegovem vratu ostaja moč in bridkost je pred njim spremenjena v radost.

23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

Luskine njegovega mesa so združene skupaj. V sebi so trdne, ne morejo se omajati.

24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

Njegovo srce je čvrsto kakor kamen. Da, tako trdo kakor košček spodnjega mlinskega kamna.

25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

Ko se vzdiguje, so mogočni prestrašeni. Zaradi zlomov se očiščujejo.

26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.

Meč tistega, ki seže proti njemu, ne more obstati, niti sulica, niti puščica, niti brezrokavna verižna srajca.

27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

Železo ceni kakor slamo in bron kakor trohnel les.

28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,

Puščica ga ne more spraviti v beg. Kamni iz prače so mu spremenjeni v strnišče.

29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

Puščice so štete kakor strnišče. Smeji se ob tresenju sulice.

30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

Ostro kamenje je pod njim. Po blatu razširja ostre koničaste stvari.

31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

Globinam napravlja, da vrejo kakor lonec. Morje dela podobno loncu mazila.

32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.

On dela stezo, da sije za njim. Nekdo bi mislil, da bo globina osivela.

33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.

Na zemlji ni njemu podobnega, ki je narejen brez strahu.

34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

Gleda vse visoke stvari. Kralj je nad vsemi ponosnimi otroki.«