Job 41

1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

Hoæeš li udicom izvuæi krokodila ili užem podvezati mu jezik?

2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

Hoæeš li mu provuæi situ kroz nos? ili mu šiljkom provrtjeti èeljusti?

3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

Hoæe li te mnogo moliti, ili æe ti laskati?

4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

Hoæe li uèiniti vjeru s tobom da ga uzmeš da ti bude sluga dovijeka?

5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

Hoæeš li se igrati s njim kao sa pticom, ili æeš ga vezati djevojkama svojim?

6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

Hoæe li se njim èastiti drugovi? razdijeliti ga meðu trgovce?

7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

Hoæeš li mu napuniti kožu šiljcima i glavu ostvama?

8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

Digni na nj ruku svoju; neæeš više pominjati boja.

9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

Gle, zaludu je nadati mu se; kad ga samo ugleda èovjek, ne pada li?

10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

Nema slobodna koji bi ga probudio; a ko æe stati preda me?

11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

Ko mi je prije dao što, da mu vratim? što je god pod svijem nebom, moje je.

12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

Neæu muèati o udima njegovijem ni o sili ni o ljepoti stasa njegova.

13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

Ko æe mu uzgrnuti gornju odjeæu? k èeljustima njegovijem ko æe pristupiti?

14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

Vrata od grla njegova ko æe otvoriti? strah je oko zuba njegovijeh.

15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

Krljušti su mu jaki štitovi spojeni tvrdo.

16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

Blizu su jedna do druge da ni vjetar ne ulazi meðu njih.

17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

Jedna je za drugu prionula, drže se i ne rastavljaju se.

18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

Kad kiha kao da munja sijeva, a oèi su mu kao trepavice u zore.

19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

Iz usta mu izlaze luèevi, i iskre ognjene skaèu.

20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

Iz nozdrva mu izlazi dim kao iz vreloga lonca ili kotla.

21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

Dah njegov raspaljuje ugljevlje i plamen mu izlazi iz usta.

22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.

U vratu mu stoji sila, i pred njim ide strah.

23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

Udi mesa njegova spojeni su, jednostavno je na njemu, ne razmièe se.

24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

Srce mu je tvrdo kao kamen, tvrdo kao donji žrvanj.

25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

Kad se digne, dršæu junaci, i od straha oèišæaju se od grijeha svojih.

26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.

Da ga udari maè, ne može se održati, ni koplje ni strijela ni oklop.

27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

Njemu je gvožðe kao pljeva, a mjed kao trulo drvo.

28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,

Neæe ga potjerati strijela, kamenje iz praæe njemu je kao slamka;

29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

Kao slama su mu ubojne sprave, i smije se baèenom koplju.

30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

Pod njim su oštri crepovi, stere sebi oštre stvari u glibu.

31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

Èini, te vri dubina kao lonac, i more se muti kao u stupi.

32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.

Za sobom ostavlja svijetlu stazu, rekao bi da je bezdana osijedjela.

33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.

Ništa nema na zemlji da bi se isporedilo s njim, da bi stvoreno bilo da se nièega ne boji.

34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

Što je god visoko prezire, car je nad svijem zvijerjem.