Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
“Oyinza okusikayo lukwata n’eddobo, oba okusiba olulimi lwayo n’omuguwa?
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
Oyinza okuyingiza omuguwa mu nnyindo zaayo, oba okuwummula oluba lwayo n’eddobo?
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Eneekwegayirira ng’ekusaba nti, ogikwatirwe ekisa? Eneeyogera naawe mu bigambo ebigonvu?
4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
Eneekola naawe endagaano ogitwale ekuweereze obulamu bwayo bwonna?
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Onoozannya nayo nga bw’ozannya n’akanyonyi, oba okugisiba n’olukoba ng’agisibira bawala bo?
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Abasuubuzi banaagiramuza, oba banaagibala ng’ekyamaguzi?
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
Oyinza okuvuba eddiba lyayo n’olijjuza amalobo, oba omutwe okugufumita n’amafumu agafumita ebyennyanja?
8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Bw’oligissaako engalo zo ekirivaamu tolikyerabira, toliddayo kukikola!
9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
Essuubi lyonna ery’okugiwangula ffu, okugirabako obulabi kimalamu amaanyi.
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
Teri n’omu mukambwe nnyo asobola kugyaŋŋanga. Kale, ani oyo asobola okuyimirira mu maaso gange?
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
Ani alina kye yali ampoze musasule? Byonna ebiri wansi w’eggulu byange.
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
“Ku bikwata ku mikono n’ebigere byayo siisirike, amaanyi gaayo n’ekikula kyayo bya ssimbo.
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Ani ayinza okugiggyako eddiba lyayo ery’oku ngulu? Ani ayinza okuyuza ekizibaawo kyayo eky’amaliba abiri?
14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Ani ayinza okuggula enzigi z’akamwa kaayo? Amannyo gaayo geetooloddwa entiisa.
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
Omugongo gwe gujjudde enkalala z’engabo ezisibiddwa okumukumu.
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
Zonna zisibaganye nga tewali mpewo weeyita.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Zakwatagana, ziri ku zinnaazo era tezisobola kwawulibwa.
18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
Bw’eyasimula, ebimyanso bijja, n’amaaso gaayo gali nga enjuba ng’egwa.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
Mu kamwa kaayo muvaamu ebiriro ebyaka. Kavaamu ensasi ez’omuliro.
20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
Mu nnyindo zaayo muvaamu omukka ng’ogwentamu eyeesera eri ku muliro ogw’emmuli ezaaka.
21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
Omukka oguva mu nnyindo zaayo gukoleeza Amanda.
22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
Mu nsingo yaayo mulimu amaanyi, n’entiisa eri mu maaso gaayo.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
Emiwula gy’ennyama yaayo gyegasse; gikutte nnyo era tegisobola kwenyeenya.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
Ekifuba kyayo kigumu ng’olwazi, kigumu ng’olubengo.
25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
Bwesituka ab’amaanyi batya. Badduka olw’okubwatuka kwayo.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
Ekitala bwe kigituukako tekirina kye kiyinza kumukolako, oba ffumu, oba omuwunda wadde akasaale akasongovu.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
Emenya ebyuma gy’obeera nti ekutulakutula bisasiro, ebyo ebikomo ebimenyaamenya ng’emiti emivundu.
28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
Akasaale tekayinza kugiddusa, amayinja ag’envumuulo gaba nga biti gy’eri.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Embukuuli nayo eri ng’ebisusunku gy’eri. Esekerera amafumu agakasukibwa.
30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
Amagalagamba g’oku lubuto lwayo gali ng’engyo z’ensuwa. Bwe yeekulula mu bitosi ebeera ng’ekyuma ekiwuula.
31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
Ereetera obuziba bw’ennyanja okuba ng’entamu eyeesera. Ennyanja n’eba ng’entamu y’omuzigo ogufumbibwa.
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
Mu mazzi mw’eyise, erekamu ekkubo ery’amayengo ameeru; ne kireeta n’ekirowoozo nti obuziba bulina envi.
33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Tewali kigyenkana ku nsi; ekitonde ekitatya.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
Enyooma buli kisolo. Ye kabaka w’abo bonna ab’amalala.”
