Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
an extrahere poteris Leviathan hamo et fune ligabis linguam eius
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
numquid pones circulum in naribus eius et armilla perforabis maxillam eius
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
numquid multiplicabit ad te preces aut loquetur tibi mollia
4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
numquid feriet tecum pactum et accipies eum servum sempiternum
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
numquid inludes ei quasi avi aut ligabis illum ancillis tuis
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
concident eum amici divident illum negotiatores
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
numquid implebis sagenas pelle eius et gurgustium piscium capite illius
8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
pone super eum manum tuam memento belli nec ultra addas loqui
9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
ecce spes eius frustrabitur eum et videntibus cunctis praecipitabitur
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
non quasi crudelis suscitabo eum quis enim resistere potest vultui meo
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
quis ante dedit mihi ut reddam ei omnia quae sub caelo sunt mea sunt
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
non parcam ei et verbis potentibus et ad deprecandum conpositis
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
quis revelavit faciem indumenti eius et in medium oris eius quis intrabit
14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
portas vultus eius quis aperiet per gyrum dentium eius formido
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
corpus illius quasi scuta fusilia et conpactum squamis se prementibus
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
una uni coniungitur et ne spiraculum quidem incedit per eas
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
una alteri adherebunt et tenentes se nequaquam separabuntur
18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
sternutatio eius splendor ignis et oculi eius ut palpebrae diluculi
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
de ore eius lampades procedunt sicut taedae ignis accensae
20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
de naribus eius procedit fumus sicut ollae succensae atque ferventis
21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
halitus eius prunas ardere facit et flamma de ore eius egreditur
22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
in collo eius morabitur fortitudo et faciem eius praecedet egestas
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
membra carnium eius coherentia sibi mittet contra eum fulmina et ad locum alium non ferentur
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
cor eius indurabitur quasi lapis et stringetur quasi malleatoris incus
25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
cum sublatus fuerit timebunt angeli et territi purgabuntur
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
cum adprehenderit eum gladius subsistere non poterit neque hasta neque torax
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
reputabit enim quasi paleas ferrum et quasi lignum putridum aes
28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
non fugabit eum vir sagittarius in stipulam versi sunt ei lapides fundae
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
quasi stipulam aestimabit malleum et deridebit vibrantem hastam
30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
sub ipso erunt radii solis sternet sibi aurum quasi lutum
31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
fervescere faciet quasi ollam profundum mare ponet quasi cum unguenta bulliunt
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
post eum lucebit semita aestimabit abyssum quasi senescentem
33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
non est super terram potestas quae conparetur ei qui factus est ut nullum timeret
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
omne sublime videt ipse est rex super universos filios superbiae
