Job 41

1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

“Fuka, kom ac ku in sruokilya Leviathan ke soko ka in ahya, Ku kapriya oalul ke soko sucl?

2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

Kom ac ku in isongang soko sucl nu ke infwacl, Ku srumasrla kapin oalul ke soko ka in ahya?

3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

Ya el ac ku in kwafe kom in tulalla? Ya el ac ku in fahk kas in aklung nu sum kom in pakomutal?

4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

Ya el ku in orek pwapa in insese nu sum Ac wulela mu el ac kulansapwekom nwe tok?

5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

Ya kom ac kaprilya oana sie won ma kom nutl Ac pwanul fahsr ye mutun tulik mutan kulansap lom in akpwaryaltal?

6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

Ya mwet patur uh ac tuku pwapa nu sum ke sie moul fal in molella? Ya mwet kuka uh ac sipikilya nu ke ip srisrik ac kukakunul?

7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

Kom ac ku in nwakla kolo kacl uh ke osra in fakfuk, Ku putala sifal ke soko osra in ngoe?

8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

Kahlilya pacl se, ac kom fah tia lungse in sifilpa srike; Kom ac tia ku in mulkunla amai se lom el u!

9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

“Kutena mwet ma liyel Leviathan uh Ac munasla nunka, ac putatla nu infohk uh.

10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

Ke pacl se mokleyukyak el uh, el ac arulana sulallal; Wangin mwet ac ku in tu ye mutal.

11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

Su ku in anwuk nu sel ac moul na? Wanginna sie mwet fin faclu ku.

12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

“Kolya ngan srumun nu sum ke nial Leviathan, Ac fahk lupan yokiyal ac kuiyal.

13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

Wangin mwet ku in seya kolo lik ma el nukum uh, Ku putala loeyuk se loac ke manol, su oana nuknuk in loeyuk ma orekla ke osra.

14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

Su ku in oru elan mangelik Ke oalul rauniyukla ke wihs na aksangeng uh?

15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

Fintokol orekla ke takin mwe loeyuk Su kapreni nu sie, ac keke oana eot uh.

16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

Kais sie kupasryang arulana ku nu ke ma oan siska uh, Oru finne kitin eng, tia pac ku in sasla inmasrlo.

17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

Ma inge nukewa arulana fulfuleni nu sie, Oru wangin kutena ma ku in sraclik.

18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

El fin sinacla, na kalem uh ac sasma liki infwacl; Atronmutal saromrom oana faht uh ke takak.

19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

Firir in e uh sroma liki inwalul, Ac kosran e uh sohkelik.

20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

Kulasr uh fofosrme ke infwacl Oana kulasr ke e ma tawin sie tup in sup lulap.

21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

Mongol ku in tanak e in firiryak; Ac e uh atula ke inwalul.

22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.

Inkwawal arulana fokoko, Oru mwet nukewa ma sonol uh ac rarrarlana sel.

23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

Wangin kutena acn ma munas ke kolo kacl uh; Arulana keke oana osra, ac tia ku in kotkot uh.

24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

Nunak likkeke lal oru el tia etu sangeng. El ku oana sie tapweng eot, ma tia ku in fokelik.

25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

Pacl se el ac tuyak uh, finne mwet ma fokoko oemeet uh elos sangeng pac sel; Ke sripen sangeng lalos, elos tia ku in oru kutena ma.

26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.

Wangin cutlass ku in kantelya; A mwet uh finne orekmakin osra in fakfuk, osra in pisr, ku kutena kain mwe fakfuk saya, tia ku in fakisya manol.

27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

Nu sel, osra uh munas oana mah paola, Ac bronze uh fisrasryasr oana sak kulawi uh.

28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,

Wangin osra in pisr ku in oru elan kaing, Ac eot ma sang tanglal uh oana ipin sra uh.

29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

Nu sel, soko sak in anwuk uh oana pwe es uh, Ac ke mwet uh ac faksel ke osra in fakfuk uh, el ac israsr na.

30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

Unac in ik ma oan ke sial uh oana ipin ahlu kle ma fokelik ac arulana kosroh; Unac inge ac kunkunausya infohk furarrar uh oana osra in pukpuk uh.

31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

El ac arukak kapin meoa oana kof uh ke ac boel uh, Ac oru in pulollol oana tup in mwe akmusra fol se.

32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.

Inkacl ah orala soko inkanek na saromrom tokol, Ac el furokak meoa uh wiawala.

33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.

Wangin kutena ma fin faclu ku in lumweyuk nu kacl; Inmasrlon ma orakrak nukewa, el tia etu sangeng.

34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

El tia oek kosro ma yohk lukel uh; El oana sie tokosra nu sin kain kosro lemnak nukewa.”