Job 41

1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

なんぢ鈎をもて鱷を釣いだすことを得んや その舌を糸にひきかくることを得んや

2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

なんぢ葦の繩をその鼻に通し また鈎をその齶に衝とほし得んや

3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

是あに頻になんぢに願ふことをせんや 柔かになんぢに言談んや

4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

あに汝と契約を爲んや なんぢこれを執て永く僕と爲しおくを得んや

5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

なんぢ鳥と戲むるる如くこれとたはむれ また汝の婦人等のために之を繋ぎおくを得んや

6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

また漁夫の社會これを商貨と爲して商賣人の中間に分たんや

7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

なんぢ漁叉をもてその皮に滿し 魚矛をもてその頭を衝とほし得んや

8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

手をこれに下し見よ 然ばその戰鬪をおぼえて再びこれを爲ざるべし

9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

視よその望は虚し 之を見てすら倒るるに非ずや

10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

何人も之に激する勇氣あるなし 然ば誰かわが前に立うる者あらんや

11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

誰か先に我に與へしところありて我をして之に酬いしめんとする者あらん 普天の下にある者はことごとく我有なり

12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

我また彼者の肢體とその著るしき力とその美はしき身の構造とを言では措じ

13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

誰かその外甲を剥ん 誰かその雙齶の間に入ん

14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

誰かその面の戸を開きえんや その周圍の齒は畏るべし

15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

その並列る鱗甲は之が誇るところ その相闔たる樣は堅く封じたるがごとく

16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

此と彼とあひ接きて風もその中間にいるべからず

17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

一々あひ連なり堅く膠て離すことを得ず

18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

嚔すれば即はち光發す その目は曙光の眼瞼(を開く)に似たり

19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

その口よりは炬火いで火花發し

20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

その鼻の孔よりは煙いできたりて宛然葦を焚く釜のごとし

21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

その氣息は炭火を爇し 火燄その口より出づ

22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.

力氣その頸に宿る 懼るる者その前に彷徨まよふ

23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

その肉の片は密に相連なり 堅く身に着て動かす可らず

24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

その心の堅硬こと石のごとく その堅硬こと下磨のごとし

25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

その身を興す時は勇士も戰慄き 恐怖によりて狼狽まどふ

26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.

劍をもて之を撃とも利ず 鎗も矢も漁叉も用ふるところ無し

27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

是は鐡を見ること稿のごとくし銅を見ること朽木のごとくす

28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,

弓箭もこれを逃しむること能はず 投石機の石も稿屑と見做る

29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

棒も是には稿屑と見ゆ 鎗の閃めくを是は笑ふ

30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

その下腹には瓦礫の碎片を連ね 泥の上に麥打車を引く

31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

淵をして鼎のごとく沸かへらしめ 海をして香油の釜のごとくならしめ

32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.

己が後に光る道を遺せば淵は白髮をいただけるかと疑がはる

33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.

地の上には是と並ぶ者なし 是は恐怖なき身に造られたり

34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

是は一切の高大なる者を輕視ず 誠に諸の誇り高ぶる者の王たるなり