Job 41

1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

“Ko za ka iya kama dodon ruwa da ƙugiyar kamar kifi ko kuma ka daure harshenta da igiya?

2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

Za ka iya sa igiya a cikin hancinta ko kuma ka huda muƙamuƙanta da ƙugiya?

3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

Za tă ci gaba da roƙonka ka yi mata jinƙai? Ko za tă yi maka magana a hankali?

4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

Za tă yi yarjejjeniya da kai don ka ɗauke ta tă zama baiwa gare ka dukan kwanakin ranta?

5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

Za ka yi wasa da ita kamar yadda za ka yi da tsuntsu? Ko za ka daure ta da tsirkiya domin bayinka mata?

6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

’Yan kasuwa za su saye ta ko za su raba ta a tsakaninsu?

7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

Ko za ka iya huda fatarta da kibiya ka kuma huda kansa da māsu?

8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

In ka ɗora hannunka sau ɗaya a kanta za ka tuna da yaƙin da ba za ka sāke yi ba!

9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

Duk ƙoƙarin kama ta banza ne; ganin ta kawai abin tsoro ne.

10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

Ba wanda ya isa yă tsokane ta. Wane ne kuma ya isa yă yi tsayayya da ni?

11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

Wane ne yake bi na bashi da dole in biya? Duk abin da yake ƙarƙashin sama nawa ne.

12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

“Ba zan daina magana game da gaɓoɓinta ba ƙarfinta da kuma kyan kamanninta ba.

13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

Wa zai iya tuɓe mata mayafinta? Wa zai iya shiga tsakanin ɓawonta.

14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

Wa zai iya buɗe ƙofofin bakinta? Haƙoranta ma abin tsoro ne?

15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

An rufe bayanta da jerin garkuwoyi aka manne su sosai.

16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

Suna kurkusa da juna yadda da ƙyar iska take iya wucewa tsakani.

17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

An haɗa su da juna sun mannu da juna kuma ba za a iya raba su ba.

18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

Numfashinta yana fitar da wuta; idanunta kamar hasken zuwan safe.

19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

Wuta tana fitowa daga bakinta; tartsatsin wuta suna fitowa,

20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

Hayaƙi yana fitowa daga hancinta kamar daga tukunya mai tafasa a kan wutar itace.

21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

Numfashinta yana sa garwashi yă kama wuta, harshen wuta yana fita daga bakinta.

22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.

Akwai ƙarfi a cikin wuyanta; razana tana wucewa a gabanta.

23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

Namanta yana da kauri a manne da juna; naman yana da tauri ba ya matsawa.

24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

Ƙirjinta yana da ƙarfi kamar dutse, da ƙarfi kamar dutsen niƙa.

25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

Sa’ad da ta tashi, manya suna tsorata; suna ja da baya.

26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.

Takobi ba ta iya yankanta, kibiya ko māshi ba sa iya huda ta.

27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

Ƙarfe kamar kara ne a wurinta tagulla kuma kamar ruɓaɓɓen katako ne a wurinta.

28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,

Māsu ba su sa ta tă gudu; jifar majajjawa kamar na ciyawa ne gare ta.

29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

Kulki a gare ta kamar ciyawa ne, tana dariyar wucewar māshi.

30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

Cikinta yana rufe a ɓawo masu ƙarfi, tana kabtar ƙasa in tana tafiya.

31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

Tana sa zurfin kogi yă tafasa kamar tukunya, ta kuma sa teku yă zama kamar tukunyar man shafawa.

32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.

A bayanta ya bar haske kamar zurfin ruwan da yana kumfa.

33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.

Ba wani abu kamar ta a duniya, halitta marar tsoro.

34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

Tana rena duk masu girman kai. Ita take mulki kan duk masu girman kai.”