Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
Whether thou schalt mowe drawe out leuyathan with an hook, and schalt bynde with a roop his tunge?
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
Whethir thou schalt putte a ryng in hise nosethirlis, ethir schalt perse hyse cheke with `an hook?
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Whether he schal multiplie preieris to thee, ether schal speke softe thingis to thee?
4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
Whether he schal make couenaunt with thee, and `thou schalt take him a seruaunt euerlastinge?
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Whether thou schalt scorne hym as a brid, ethir schalt bynde hym to thin handmaidis?
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Schulen frendis `kerue hym, schulen marchauntis departe hym?
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
Whether thou schalt fille nettis with his skyn, and a `leep of fischis with his heed?
8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Schalt thou putte thin hond on hym? haue thou mynde of the batel, and adde no more to speke.
9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
Lo! his hope schal disseyue hym; and in the siyt of alle men he schal be cast doun.
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
I not as cruel schal reise hym; for who may ayenstonde my face?
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
And who `yaf to me bifore, that Y yelde to hym? Alle thingis, that ben vndur heuene, ben myne.
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
Y schal not spare hym for myyti wordis, and maad faire to biseche.
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Who schal schewe the face of his clothing, and who schal entre in to the myddis of his mouth?
14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Who schal opene the yatis of his cheer? ferdfulnesse is bi the cumpas of hise teeth.
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
His bodi is as yotun scheldys of bras, and ioyned togidere with scalis ouerleiynge hem silf.
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
Oon is ioyned to another; and sotheli brething goith not thorouy tho.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Oon schal cleue to anothir, and tho holdynge hem silf schulen not be departid.
18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
His fnesynge is as schynynge of fier, and hise iyen ben as iyelidis of the morewtid.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
Laumpis comen forth of his mouth, as trees of fier, that ben kyndlid.
20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
Smoke cometh forth of hise nosethirlis, as of a pot set on the fier `and boilynge.
21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
His breeth makith colis to brenne, and flawme goith out of his mouth.
22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
Strengthe schal dwelle in his necke, and nedynesse schal go bifor his face.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
The membris of hise fleischis ben cleuynge togidere to hem silf; God schal sende floodis ayens hym, and tho schulen not be borun to an other place.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
His herte schal be maad hard as a stoon; and it schal be streyned togidere as the anefeld of a smith.
25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
Whanne he schal be takun awei, aungels schulen drede; and thei aferd schulen be purgid.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
Whanne swerd takith hym, it may not stonde, nethir spere, nether haburioun.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
For he schal arette irun as chaffis, and bras as rotun tre.
28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
A man archere schal not dryue hym awei; stoonys of a slynge ben turned in to stobil to hym.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
He schal arette an hamer as stobil; and he schal scorne a florischynge spere.
30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
The beemys of the sunne schulen be vndur hym; and he schal strewe to hym silf gold as cley.
31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
He schal make the depe se to buyle as a pot; and he schal putte, as whanne oynementis buylen.
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
A path schal schyne aftir hym; he schal gesse the greet occian as wexynge eld.
33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
No power is on erthe, that schal be comparisound to hym; which is maad, that he schulde drede noon.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
He seeth al hiy thing; he is kyng ouer alle the sones of pride.
