Job 41
1 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
Leviathan to cakoih hoi na tathok thai tih maw? To tih ai boeh loe anih ih palai to qui hoiah na pathlet pae thai tih maw?
2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
A hnah to na daw pae moe, anih ih akam huh to cakoih hoiah na taqawt pae thai tih maw?
3 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Anih mah tahmenhaih na hni ueloe, nang khaeah lok kanaem to thui tih maw?
4 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
Anih loe hing thung na tamna ah oh hanah, nang khaeah lokmaihaih sah tih maw?
5 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Anih to tavaa hoi amhai baktiah nam hai haih han maw? To tih ai boeh loe nangmah ih nongpatanawk hanah anih to qui hoiah na pathlet pae han maw?
6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Nam puinawk mah anih han buhraenghaih sah pae tih maw? Anih to hmuen zaw kaminawk khaeah athum o sak tih maw?
7 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
Sum kamsum hoiah anih ih ahin to na thunh thai tih maw? To tih ai boeh loe a lu to tanga thunhaih tayae hoiah na thunh thai tih maw?
8 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Anih nuiah ban to mah koeng ah, anih tuk hanah poek hmah.
9 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
Khenah, anih pazawk han poekhaih loe azom pui ni; anih hnu kami loe amthaek bup mak ai maw?
10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
Anih to mi mah doeh pahrue thai mak ai; to tiah om nahaeloe mi maw ka hmaa ah angdoe thai tih?
11 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
Ka sak pathok let hanah mi mah maw na pakaa thai tih? Van tlim ih hmuennawk boih loe kai ih ni.
12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
Leviathan ih khokbannawk, a thacakhaih hoi kahoih takpumnawk thui ai ah ka om thai mak ai.
13 Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Mi mah maw anih ih ahin to khok pae thai tih? Mi mah maw anih ih akam huh to cakoih hoi tathok hanah a taengah caeh thai tih?
14 Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Mi mah maw anih ih mikhmai thok to paong pae thai tih? Anih ih haanawk loe zit thoh.
15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
Kacak ah catui daeng baktih toengah, kangbok a nui ih ahin loe anih amoekhaih ah oh.
16 de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
Takhi akun thaih han ai ah, ahin maeto hoi maeto angbet.
17 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Ahin maeto hoi maeto angbet moe, kacakah angbet caeng pongah khram thai ai.
18 Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
Anih pasih naah hmai ampha, a mik loe akhawn bangah pakhrip ih mik baktiah oh.
19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
Anih ih pakha thung hoiah hmai aengh hoi hmai kangqong to tacawt.
20 Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
Tui tangdawh thlukbuk laom thung hoi tacawt hmaikhue baktih toengah, a hnakhaw thung hoiah hmaikhue to tacawt.
21 Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
Anih anghahhaih takhi mah hmaisaae to amngaehsak moe, anih ih pakha thung hoiah kangqong hmai to tacawt.
22 Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
Anih ih tahnong ah thacakhaih to oh, anih hmaa ah loe palungsethaih to anghoehaih ah oh.
23 Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
Anih ih ngan thaquinawk loe nawnto amraep o, angthui thai ai, cakrap.
24 fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
Anih ih palung loe thlung baktiah amtak; ue, cang kaehhaih thlung baktiah amtak.
25 Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
Anih angthawk tahang naah, thacak kaminawk loe zithaih hoiah oh o; anih tamai boh naah om o thai ai.
26 Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
Anih loe sumsen mah caa ai; tayae, palaa hoi ahnuk ahma kamsum tayae mah doeh caa ai.
27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
Anih loe sum to caphaeh baktiah poek moe, sumkamling doeh kahmawn thing baktiah a poek.
28 Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
Palaa mah anih to cawnsak thai mak ai; lawkthluem doeh tavai baktiah ni a poek.
29 Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Anih han loe thingboeng doeh cangkung baktiah ni oh; tayae hoi takhawh han pahuem naah anih mah pahnuithuih.
30 På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
Anih ih zok loe kanoe laom koi baktiah oh; tangnong nui ih sum kanoe haa caehhaih ahmuen baktiah oh.
31 Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
Anih mah kathuk tuipui to laom thung ih tangdawh tui baktiah haeh moe, tuipui to laom nokhaih moithawk baktiah a sak.
32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
A caeh taak ih loklam loe ampha pongah, tuipui loe sam kanglung baktiah oh.
33 Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Anih baktiah zithaih tawn ai ah sak ih hmuen maeto doeh long nuiah om ai.
34 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
Anih loe kasang hmuennawk to khet; anih loe amoekhaih hmuennawk boih ih siangpahrang ah oh, tiah a naa.
