< Job 4 >
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Elifazi, moto ya Temani, azwaki maloba mpe alobaki:
2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
« Soki moto moko ameki koloba na yo ata liloba moko, boni, okotomboka mpo na yango te? Kasi nani akoki penza kokanga motema mpe kozanga maloba?
3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
Kanisa nanu ndenge ozalaki koteya bato ebele, ndenge ozalaki kolendisa bato oyo balembaki!
4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.
Maloba na yo ezalaki kolendisa bato oyo bazalaki kotepatepa, mpe oyo mabolongo na bango ezalaki kolemba.
5 Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
Kasi awa sik’oyo pasi ekomeli yo, olembi na yo! Awa pasi ebeti yo, okomi na yo koyoka somo!
6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?
Boni, kondima na yo epai ya Nzambe esengeli te kozala likonzi na yo, mpe bosembo na yo esengeli te kosimba elikya na yo?
7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
Kanisa nanu: Nani akotikala kokufa te mpo ete asalaka mabe te? Esika nini bato ya sembo bakotikala kokufa te?
8 Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.
Kolanda makambo oyo ngai nasili komona, bato oyo basalaka mabe, mpe ba-oyo balonaka minyoko, babukaka mpe kaka mabe lokola mbuma;
9 For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.
bakufaka na mopepe ya Nzambe mpe basilaka na mopepe ya kanda na Ye.
10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;
Nkosi ekoki na yango koganga, mpe mwana ya nkosi ekoki kotia makelele ndenge elingi, kasi Nzambe abukaka minu ya nkosi.
11 Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.
Nkosi ekufaka mpo na kozanga nyama ya kolia, mpe bana ya nkosi ya mwasi epanzanaka.
12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
Liloba moko eyelaki ngai na nkuku, mpe matoyi na ngai eyokaki yango na se penza:
13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
kati na bandoto ya butu, na tango bato bazwaka pongi makasi,
14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
kobanga mpe somo ekangaki ngai mpe eningisaki mikuwa na ngai nyonso;
15 et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.
molimo moko elekaki liboso ya elongi na ngai lokola mopepe, mpe suki ya moto na ngai etelemaki.
16 Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
Molimo yango etelemaki wana, kasi nalongaki te kososola soki ezali nini; elilingi yango etelemaki liboso ya miso na ngai, mpe nayokaki mongongo moko koloba na se penza:
17 "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
‹ Boni, moto akoki solo koleka Nzambe na bosembo to akoki solo koleka Mokeli na ye na bule?
18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
Soki Nzambe atielaka basali na Ye motema te, soki kutu amonaka mabunga epai ya ba-anjelu na Ye,
19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
mpo na nini te epai ya bato oyo basalema na mabele, ba-oyo bazali kaka putulu mpe bakoki kofinafina bango lokola mitsopi?
20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.
Kobanda na tongo kino na pokwa, bakataka-kataka bango na biteni; bakufaka mpo na libela, mpe moto ata moko te alandelaka likambo na bango;
21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."
basinga oyo esimbaka bandako na bango ya kapo epikolamaka na mbalakata, mpe bakufaka ndenge wana bazanga bwanya. ›