< Job 4 >

1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
提幔人以利法回答說:
2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
人若想與你說話,你就厭煩嗎? 但誰能忍住不說呢?
3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
你素來教導許多的人, 又堅固軟弱的手。
4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.
你的言語曾扶助那將要跌倒的人; 你又使軟弱的膝穩固。
5 Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
但現在禍患臨到你,你就昏迷, 挨近你,你便驚惶。
6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?
你的倚靠不是在你敬畏上帝嗎? 你的盼望不是在你行事純正嗎?
7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
請你追想:無辜的人有誰滅亡? 正直的人在何處剪除?
8 Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.
按我所見,耕罪孽、種毒害的人 都照樣收割。
9 For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.
上帝一出氣,他們就滅亡; 上帝一發怒,他們就消沒。
10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;
獅子的吼叫和猛獅的聲音盡都止息; 少壯獅子的牙齒也都敲掉。
11 Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.
老獅子因絕食而死; 母獅之子也都離散。
12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
我暗暗地得了默示; 我耳朵也聽其細微的聲音。
13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
在思念夜中、異象之間, 世人沉睡的時候,
14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
恐懼、戰兢臨到我身, 使我百骨打戰。
15 et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.
有靈從我面前經過, 我身上的毫毛直立。
16 Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
那靈停住, 我卻不能辨其形狀; 有影像在我眼前。 我在靜默中聽見有聲音說:
17 "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
必死的人豈能比上帝公義嗎? 人豈能比造他的主潔淨嗎?
18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
主不信靠他的臣僕, 並且指他的使者為愚昧;
19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
何況那住在土房、根基在塵土裏、 被蠹蟲所毀壞的人呢?
20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.
早晚之間,就被毀滅, 永歸無有,無人理會。
21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."
他帳棚的繩索豈不從中抽出來呢? 他死,且是無智慧而死。

< Job 4 >