Job 4
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Ilaifa: se da amane sia: i,
2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
“Yoube! Na da dima sia: sea, di da ougima: bela: ? Na bu ouiya: mu hamedei ba: sa!
3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
Di da dunu bagohame ilima olelesu. Di da dunu bagohame, ili gasa lama: ne fidisu.
4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.
Dunu afae da helebeba: le goaiyane didigabone dafaloba, dia sia: beba: le, e da dogo denesini, aligi.
5 Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
Be wali bidi hamosu da dima doaga: i, amola di da amoga gasa fili mae aligili sidadabonei agoai ba: sa.
6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?
Di da Godema nodone sia: sa hawa: hamosu, amola dia esalusu amo ganodini dima sia: i afae hame fada: su, amaiba: le di da dia dafawane hamoma: beyale dawa: su amoga ga: nasili aligimu da defea.
7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
Waha bu sinidigili, musa: hamosu dawa: ma! Nowa da moloidafa hou hamoi, be e da baligiliwane se nabasu ba: bela: ? Agoaiwane hame ba: su.
8 Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.
Na da ba: loba, dunu ilia wadela: i hou fawane hawa: agoane bugimusa: dawa: lala. Be waha ilia da wadela: i hou bugi gamisu agoane gugunufinisisu hou ba: sa.
9 For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.
Gode da amo wadela: i hamosu dunuma ougi bagadeba: le, E da mulu bagade defele ili wadela: lesisa.
10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;
Wadela: i hou hamosu dunu ilia da laione wa: me agoane husa amola hagega: sa. Be Gode da ili ouiya: lesisa amola ilia bese gugulisisa.
11 Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.
Ilia da laione wa: me amo da ohe fane manu hamedei ba: sa, amola ha: i manu hame galea, bogobe, amo defele bogogia: sa. Ilia da bogosea, ilia mano huluane da afagogosa.
12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
Eso afaega, sia: nama misi da ouiya: lewane nama mabeba: le, na da fada: ne hame nabi.
13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
Amo sia: da golaiya wadela: i liligi agoai ba: beba: le amoga na da fofogadigili nedigi.
14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
Na da fofogadigili, beda: ga, na da: i huluane yagugui.
15 et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.
Fo hisi da na odagia fogala: le, na da beda: ga, na dialuma hinabo afafai.
16 Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
Na da liligi afae lelebe ba: i, be na da sosodolaligi, be amo liligi na fada: ne hame dawa: i galu. Eno liligi da ouiya: le dialebe ba: i. Amalalu, na da amane sia: be nabi,
17 "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
“Dunu afae da Gode Ea ba: ma: ne moloidafa esalabala? Dunu afae da Osobo Bagade Hahamosu Ea ba: ma: ne ledo hamedei esalabala?
18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
Gode da Hebene ganodini hawa: hamosu dunu, ilia da Ea liligi noga: le ouligima: ne hame ilegesa. E da Ea a: igele dunu amolawane ilima giadofasu hou ba: sa.
19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
Amaiba: le, dia dawa: loba Gode da osoboga hamoi dunu amo Ea liligi noga: le ouligima: ne ilegema: bela: ? Hame mabu! Bai osobo bagade dunu da guluga hamoiba: le, aowaba defele hedolo gagoudai dagoi ba: sa.
20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.
Amabela: ? Ninia da hahabe esalebe ba: sa, be mae daeyagili, bogoi dagoi ba: mu.
21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."
Ninia gagui huluane da bu sasamogene dagoi ba: mu. Ninia asigi dawa: su hame fada: iyawane bogosa.”
