Job 39
1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
Fohi’o hao te ombia ty faneraha’ o ose-lìm-bohitseo? Ambena’o hao ty fitsongoa’ i fanalokey?
2 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
Lefe’o iaheñe hao o volañe itohera’ iareoo? Rendre’o hao ty andro faneraha’ iareo?
3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
Mivokoke iereo, hampipoke anake, hampigadoñe o fitsongoa’eo.
4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
Mihagañe o ana’eo, mitombo an-kivoke ey; ie mionjom-beo, tsy himpoly ka.
5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
Ia ty nañirake ty borìke ly hidada? Ia ty nampibalake ty rohi’ i borìke malisay?
6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
Nanoeko ho kiboho’e ty fatram-bey naho ho fimoneña’e ty tane sira.
7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
Tsambolitio’e ty fivalitsikotaha’ o rovao, tsy rei’e ty fikoraha’ i mpiroakey.
8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
Tsikarahe’e amo vohitseo ty ho fihinana’e vaho tsoetsoehe’e ze hene atao antsetra.
9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
Hiantofa’ ty ndrimo hao ty hitoroñe azo? hialeña’e hao ty an-jolo’o ao?
10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
Lefe’o hao ty hamahotse i ndrimoy aman-tàly am-bokavoka eo, hiava o vavahalio am-pañorihañe azo?
11 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
Hatokisa’o hao, ty harà’elahin-kaozara’ey? Hado’o ho aze hao o fitoloña’oo?
12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
Hiantofa’o hao te hampoli’e o mahakama’oo, te hatonto’e hirik’ am-pamofohañe ey?
13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
Mihepakepak’ an-kafalea’e o elam-boron-tsatrañeo, ndra te matify o volon’ela’eo,
14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
Fa apo’e an-tane eo o atoli’eo, ampamana’e i debokey?
15 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
Amoea’e t’ie mete ho demohem-pandia, hera ho lialiàm-bibi-ly.
16 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
Ampisoañe’e o ana’eo, hoe t’ie tsy aze; aa ndra te tsy vente’e o fitoloña’eo tsy ahoa’e;
17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
Toe tsy natolon’Añahare hihitse, vaho tsy nandivà’e hilala.
18 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
Ie mitroatse hitoabora’e le tohafa’e ty soavala reke-piningitse.
19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
Tinolo’o ozatse hao ty soavala? Sinaro’o fineveneverañe hao ty an-kàto’e ao?
20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
Ihe hao ty nampitsindrèko aze hoe valala? Mampañeveñe ty engem-pikofoha’e.
21 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
Jaote’e ty am-bavatane, irebeha’e i haozara’ey; mionjomb’eo re hijoñe mb’an-kotakotake.
22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
Iankahafa’e ty tahotse, tsy hemban-dre; tsy iambohoa’e ty fibara.
23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
Mikantsakantsàñe ama’e ty trañom-pale’e i lefoñe mitsopelatsey, naho i ana-defoñey.
24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
Abotse’e an-trotrofiake ty tane naho an-doroloro; tsy ampitsangane’ ty fivolan’ antsivay.
25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
Ndra mbia’mbia mipopò i antsivay le hoe ty kofò’e: Hirity! Antsoñe’e añe i hotakotakey, ty fihotrohotro’ o mpifeheo, vaho i fikorahan’ aliy.
26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
Ami’ty hihi’o hao ty itiliña’ i tsimalahoy, ty amelara’e mañatimo o ela’eo?
27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
Ami’ty taro’o hao ty fañambonea’ ty vantio hañamboara’e traño andigiligy eñe?
28 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
Himoneña’e an-kereretsak’ ey; hañialoa’e an-tseram-bato tsy takatse eñe.
29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
Talakese’e boak’ao ty tsindro’e; mahatrea lavitse o maso’eo.
30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
Misike lio o ana’e tora’eo; Amy vinonoy ty toe’e.
