Job 39
1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
numquid nosti tempus partus hibicum in petris vel parturientes cervas observasti
2 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
dinumerasti menses conceptus earum et scisti tempus partus earum
3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
incurvantur ad fetum et pariunt et rugitus emittunt
4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
separantur filii earum pergunt ad pastum egrediuntur et non revertuntur ad eas
5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
quis dimisit onagrum liberum et vincula eius quis solvit
6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
cui dedi in solitudine domum et tabernacula eius in terra salsuginis
7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
contemnit multitudinem civitatis clamorem exactoris non audit
8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
circumspicit montes pascuae suae et virentia quaeque perquirit
9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
numquid volet rinoceros servire tibi aut morabitur ad praesepe tuum
10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
numquid alligabis rinocerota ad arandum loro tuo aut confringet glebas vallium post te
11 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
numquid fiduciam habebis in magna fortitudine eius et derelinques ei labores tuos
12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
numquid credes ei quoniam reddat sementem tibi et aream tuam congreget
13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
pinna strutionum similis est pinnis herodii et accipitris
14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
quando derelinquit in terra ova sua tu forsitan in pulvere calefacis ea
15 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
obliviscitur quod pes conculcet ea aut bestiae agri conterant
16 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
duratur ad filios suos quasi non sint sui frustra laboravit nullo timore cogente
17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
privavit enim eam Deus sapientia nec dedit illi intellegentiam
18 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
cum tempus fuerit in altum alas erigit deridet equitem et ascensorem eius
19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
numquid praebebis equo fortitudinem aut circumdabis collo eius hinnitum
20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
numquid suscitabis eum quasi lucustas gloria narium eius terror
21 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
terram ungula fodit exultat audacter in occursum pergit armatis
22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
contemnit pavorem nec cedit gladio
23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
super ipsum sonabit faretra vibrabit hasta et clypeus
24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
fervens et fremens sorbet terram nec reputat tubae sonare clangorem
25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
ubi audierit bucinam dicet va procul odoratur bellum exhortationem ducum et ululatum exercitus
26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
numquid per sapientiam tuam plumescit accipiter expandens alas suas ad austrum
27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
aut ad praeceptum tuum elevabitur aquila et in arduis ponet nidum suum
28 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
in petris manet et in praeruptis silicibus commoratur atque inaccessis rupibus
29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
inde contemplatur escam et de longe oculi eius prospiciunt
30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
pulli eius lambent sanguinem et ubicumque cadaver fuerit statim adest
