Job 39
1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
なんぢ岩間の山羊が子を産む時をしるや また麀鹿の産に臨むを見しや
2 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
なんぢ是等の在胎の月を數へうるや また是等が産む時を知るや
3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
これらは身を鞠めて子を産みその痛苦を出す
4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
またその子は強くなりて野に育ち 出ゆきて再たびその親にかへらず
5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
誰が野驢馬を放ちて自由にせしや 誰が野驢馬の繋繩を解しや
6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
われ野をその家となし 荒野をその住所となせり
7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
是は邑の喧閙を賤しめ 馭者の號呼を聽いれず
8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
山を走まはりて草を食ひ 各種の青き物を尋ぬ
9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
兕肯て汝に事へ なんぢの飼草槽の傍にとどまらんや
10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
なんぢ兕に綱附て阡陌をあるかせ得んや 是あに汝にしたがひて谷に馬鈀を牽んや
11 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
その力おほいなればとて汝これに恃まんや またなんぢの工事をこれに任せんや
12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
なんぢこれにたよりて己が穀物を運びかへらせ之を打禾塲にあつめしめんや
13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
駝鳥は歡然にその翼を皷ふ 然どもその羽と毛とはあに鶴にしかんや
14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
是はその卵を土の中に棄おき これを砂の中にて暖たまらしめ
15 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
足にてその潰さるべきと 野の獸のこれを踐むべきとを思はず
16 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
これはその子に情なくして宛然おのれの子ならざるが如くし その劬勞の空しくなるも繋念ところ無し
17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
是は神これに智慧を授けず穎悟を與へざるが故なり
18 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
その身をおこして走るにおいては馬をもその騎手をも嘲るべし
19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
なんぢ馬に力を與へしや その頸に勇ましき鬣を粧ひしや
20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
なんぢ之を蝗蟲のごとく飛しむるや その嘶なく聲の響は畏るべし
21 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
谷を踋爬て力に誇り 自ら進みて兵士に向ふ
22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
懼るることを笑ひて驚ろくところ無く 劍にむかふとも退ぞかず
23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
矢筒その上に鳴り 鎗に矛あひきらめく
24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
猛りつ狂ひつ地を一呑にし 喇叭の聲鳴わたるも立どまる事なし
25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
喇叭の鳴ごとにハーハーと言ひ遠方より戰鬪を嗅つけ 將帥の大聲および吶喊聲を聞しる
26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
鷹の飛かけり その羽翼を舒て南に向ふは豈なんぢの智慧によるならんや
27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
鷲の翔のぼり 高き處に巣を營なむは豈なんぢの命令に依んや
28 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
これは岩の上に住所を構へ 岩の尖所または峻險き所に居り
29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
其處よりして攫むべき物をうかがふ その目のおよぶところ遠し
30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
その子等もまた血を吸ふ 凡そ殺されし者のあるところには是そこに在り
