Job 39

1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,

Ammom kadi ti tiempo a panangipasngay dagiti atap a kalding kadagiti annakda kadagiti kabatbatoan? Makitam kadi ti panagipasngay dagiti ugsa kadagiti urbonda?

2 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?

Mabilangmo kadi ti bulan a panagsikogda? Ammom kadi ti tiempo ti panangispasngayda kadagiti urbonda?

3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,

Agrukobda ket ipasngayda ti urbonda, ken kalpasanna, malpasen ti rigat ti panaganakda.

4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.

Pumigsa ken dumakkel dagiti urbonda kadagiti tay-ak; pumanawda ket saandan nga agsubli pay.

5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,

Siasino ti nangibulos iti atap nga asno? Siasino ti nangwarwar kadagiti tali ti atap nga asno,

6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?

a ti pagtaenganna ket inaramidko idiay Arabah, ti balayna idiay naapgad a daga?

7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;

Katkatawaanna a lalaisen dagiti arimbangaw iti siudad; saanna a mangmangngeg ti pukkaw dagiti mangiturturong.

8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.

Agsursursor isuna kadagiti banbantay a kas pagarabanna; agbirbirok isuna sadiay kadagiti nalangto a ruot nga arabenda.

9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?

Maragsakanto kadi ti atap a baka nga agserbi kenka? Umannugotto kadi daytoy nga agtalinaed iti kulluongmo?

10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?

Babaen iti maysa a tali, maiturongmo kadi ti atap a baka a mangarado kadagiti aradoen? Aradoenna kadi dagiti tanap para kenka?

11 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?

Pagtalkam kadi isuna gapu ta kasta unay ti pigsana? Ibatim kadi ti trabahom kenkuana nga aramidenna?

12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?

Agtalekka kadi kenkuana a mangipan iti trigom iti pangtaengam, a mangummong kadagiti trigo iti paggirikam?

13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,

Sitatangsit nga agpayakpak dagiti payyak dagiti abestrus, ngem isuda kadi dagiti dadakkel a dutdot ken babassit a dutdot ti ayat?

14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,

Ta ibatbatina dagiti itlogna iti daga, ken baybay-anna ida a mapudpudotan iti tapok;

15 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?

malipatanna nga amangan no mapayatan dagitoy ket marumekda wenno amangan no mabaddekkan dagitoy dagiti narungsot nga ayup.

16 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.

Naranggas isuna kadagiti piyyekna a kasla saanna ida a piyyek; saan a mabuteng isuna nga amangan no maawanan ti serbi ti nagbannoganna,

17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.

gapu ta inikkat ti Dios kenkuana ti sirib ken saanna nga inikkan isuna iti pannakaawat.

18 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.

No tumaray isuna a sipapartak, katkatawaanna a lalaisen ti kabalyo ken ti nakasakay iti daytoy.

19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke

Intedmo kadi iti kabalio ti pigsana? Binaduam kadi ti tengngedna iti buok nga agallo-allon?

20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.

Napalagtom kadi isunan a kasla dudon? Nakabutbuteng ti kinapigsa ti panagbang-esna.

21 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;

Sipipigsa a mangkurob ken agragrag-o isuna iti pigsanna; agdardaras isuna a mangsabat kadagiti igam.

22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;

Um-umsienna ti buteng ken saan isuna a maupay; saanna a taltallikudan ti kampilan.

23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;

Kumalangiking ti kaluban a maitupatupa iti sikiganna, agraman dagiti sumilapsilap a gayang ken pika.

24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;

Tiltilmonenna ti daga babaen iti kinarungsot ken pungtot; saan isuna a makatalna iti panaguni ti trumpeta.

25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.

Tunggal aguni dagiti trumpeta, kunkunaenna, 'Aha!' Maang-angotna ti gubat iti adayo—-dagiti umarimbangaw a pukkaw dagiti opisial ken dagiti ikkis.

26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?

Babaen kadi iti siribmo nga agampayag ti kali, nga iyunnatna dagiti payyakna para iti abagatan?

27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?

Gapu kadi kadagiti bilinmo isu a tumayab ken agumok ti agila kadagiti nangato a lugar?

28 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;

Agnanaed isuna kadagiti rangkis ken ar-aramidenna ti pagtaengana kadagiti tuktok dagiti rangkis, a maysa a sarikedked?

29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.

Manipud sadiay agbirbirok isuna iti sippayutenna; makitana dagitoy manipud iti adayo.

30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!

Uminum met dagiti piyyekna iti dara; no sadino ti ayan dagiti napapatay a tattao, adda isuna sadiay.”