Job 39
1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
“Ènya ɣeyiɣi si todzigbɔ̃wo dzia via? Ènɔa eteƒe hafi zinɔ fɔa fua?
2 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
Èxlẽa ɣletiwo va se ɖe woƒe vidziɣia? Ènya ɣeyiɣi si wodzia via?
3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
Wodzea klo hedzia vi eye woƒe kuléle wua nu.
4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
Wo viwo tsina eye ŋusẽ ɖoa wo ŋu le gbe me, ale wodzona eye womegagbɔna vaa wo dadaa gbɔ o.
5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
“Ame kae na ablɔɖe gbetedzi? Ame kae tu kae?
6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
Metsɔ gbegbe nɛ be wòanye eƒe aƒe kple dzeƒi gbadza la nɛ be wòanye enɔƒe.
7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
Hoowɔwɔ si le edzi yim le dua me la le kokoe ɖim nɛ eye mele tasiaɖamkula ƒe ɣlidodo sem o.
8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
Etsana le togbɛwo dzi dia gbeɖuƒe eye wòtsaa ŋu na gbe mumu ɖe sia ɖe.
9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
“Ɖe to si le gbe me la alɔ̃ asubɔ wòa? Atɔ ɖe wò gbeɖuƒe le zã mea?
10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
Àte ŋu ade kae ɖe agbleŋlɔnu ŋua? Alɔ̃ anɔ yowòme aŋlɔ balimea?
11 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
Ɖe nàɖo ŋu ɖe eŋu le eƒe ŋusẽ gã la ta? Àtsɔ wò dɔ kpekpewo agble ɖe eƒe asi mea?
12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
Àte ŋu aɖo dzi ɖe eŋu be atsɔ wò lu agbɔe na wò dedie eye wòaƒoe ƒu ɖe wò lugbɔƒea?
13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
“Golo ƒoa eƒe aʋala kpakpakpa dzidzɔtɔe gake womate ŋu atsɔe asɔ kple damixe ƒe fu kple aʋalã o.
14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
Eɖaa eƒe azi ɖe anyigba, enana ke xɔdzo dea dzo eme
15 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
eye metsɔ ɖeke le eme be, ame aɖe ate ŋu aɖo afɔ edzi, agbãe loo, alo lã wɔadã aɖe agbãe o.
16 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
Esẽa ŋuta le viawo ŋu abe menye eyae dzi wo o ene eye metsɔa ɖeke le eme ne eƒe agbagbadzedze zu dɔ vlo o.
17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
Elabena Mawu mena nunyae alo na susu nyuie o.
18 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
Ke hã la, ne ekeke aʋala me, hedze duƒuƒu gɔme la, sɔ kple sɔdola ƒe nu ɖia kokoe nɛ.
19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
“Wòe na ŋusẽ sɔ alo wòe tsɔ kɔdza de kɔ nɛa?
20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
Wòe na wòtia kpo abe ʋetsuvi ene eye wòdoa ŋɔdzi kple eƒe ŋɔtimegbɔgbɔa?
21 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
Etsɔa eƒe afɔkli kaa nu ŋɔdzitɔe, ekpɔa dzidzɔ ɖe eƒe ŋusẽ ŋu eye wòlũna ɖe aʋakɔ dzi.
22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
Vɔvɔ̃ doa nukokoe nɛ eye mevɔ̃a naneke o, yi gɔ̃ hã medoa ŋɔdzi nɛ o.
23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
Aŋutrɔwo le wo nɔewo lɔm le eƒe axadzi, nenema kee nye akplɔ siwo le dzo dam kple yi.
24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
Ele anyigba ɖum esi wògli kple dzidzɔ manyagblɔ, mate ŋu anɔ te va se ɖe esime kpẽ naɖi o.
25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
Edo ɣli be, ‘Aha!’ ne kpẽa ɖi. Esea aʋa ƒe ʋeʋẽ le adzɔge ke kple aʋakplɔlawo ƒe gbeɖeɖe kple aʋaɣli.
26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
“Ɖe aʋako dzona yia dzi ʋĩi le wò nunya nu eye wòkekea eƒe aʋalã heɖoa ta dziehea?
27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
Ɖe hɔ̃ dzona yia dzi ʋĩi le wò gbeɖeɖe nu eye wòwɔa eƒe atɔ ɖe kɔkɔƒea?
28 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
Enɔa togbɛ kɔkɔ dzi eye wòtsia afi ma le zã me, agakpe tsakli tomee nye eƒe bebeƒe.
29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
Afi ma wòdia eƒe nuɖuɖu tsonae eye eƒe ŋku kpɔnɛ le adzɔge ke.
30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
Ʋu nye nuɖuɖu na viawo eye afi si aʋatsilawo le la, afi ma wònɔna.”
