Job 39
1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
Whethir thou knowist the tyme of birthe of wielde geet in stoonys, ethir hast thou aspied hyndis bryngynge forth calues?
2 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
Hast thou noumbrid the monethis of her conseyuyng, and hast thou knowe the tyme of her caluyng?
3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
Tho ben bowid to the calf, and caluen; and senden out roryngis.
4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
Her calues ben departid, and goen to pasture; tho goen out, and turnen not ayen to `tho hyndis.
5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
Who let go the wielde asse fre, and who loside the boondis of hym?
6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
To whom Y haue youe an hows in wildirnesse, and the tabernacles of hym in the lond of saltnesse.
7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
He dispisith the multitude of citee; he herith not the cry of an axere.
8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
He lokith aboute the hillis of his lesewe, and he sekith alle greene thingis.
9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
Whether an vnycorn schal wilne serue thee, ethir schal dwelle at thi cratche?
10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
Whether thou schalt bynde the vnicorn with thi chayne, for to ere, ethir schal he breke the clottis of valeis aftir thee?
11 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
Whether thou schalt haue trist in his grete strengthe, and schalt thou leeue to hym thi traueils?
12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
Whether thou schalt bileue to hym, that he schal yelde seed to thee, and schal gadere togidere thi cornfloor?
13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
The fethere of an ostriche is lijk the fetheris of a gerfawcun, and of an hauk;
14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
which ostrige forsakith hise eirun in the erthe, in hap thou schalt make tho hoot in the dust.
15 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
He foryetith, that a foot tredith tho, ethir that a beeste of the feeld al tobrekith tho.
16 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
He is maad hard to hise briddis, as if thei ben not hise; he traueilide in veyn, while no drede constreynede.
17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
For God hath priued hym fro wisdom, and `yaf not vnderstondyng to hym.
18 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
Whanne tyme is, he reisith the wengis an hiy; he scorneth the hors, and his ridere.
19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
Whether thou schalt yyue strengthe to an hors, ether schal yyue neiyng `aboute his necke?
20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
Whether thou schalt reyse hym as locustis? The glorie of hise nosethirlis is drede.
21 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
He diggith erthe with the foot, he `fulli ioieth booldli; he goith ayens armed men.
22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
He dispisith ferdfulnesse, and he yyueth not stide to swerd.
23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
An arowe caas schal sowne on hym; a spere and scheeld schal florische.
24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
He is hoot, and gnastith, and swolewith the erthe; and he arettith not that the crie of the trumpe sowneth.
25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
Whanne he herith a clarioun, he `seith, Joie! he smellith batel afer; the excityng of duykis, and the yellyng of the oost.
26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
Whether an hauk spredinge abrood hise wyngis to the south, bigynneth to haue fetheris bi thi wisdom?
27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
Whether an egle schal be reisid at thi comaundement, and schal sette his nest in hiy places?
28 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
He dwellith in stoonys, and he dwellith in flyntis brokun bifor, and in rochis, to whiche `me may not neiye.
29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
Fro thennus he biholdith mete, and hise iyen loken fro fer.
30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
Hise briddis souken blood, and where euere a careyn is, anoon he is present.
