Job 38
1 Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Andin Pǝrwǝrdigar ⱪara ⱪuyun iqidin Ayupⱪa jawab berip mundaⱪ dedi: —
2 "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
«Nǝsiⱨǝtni tuturuⱪsiz sɵzlǝr bilǝn hirǝlǝxtürgǝn zadi kim?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Ərkǝktǝk belingni qing baƣla; Xunda Mǝn sǝndin soray, Andin sǝn Meni hǝwǝrdar ⱪil!
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Mǝn yǝr-zeminni apiridǝ ⱪilƣinimda, sǝn zadi nǝdǝ iding? Bularni qüxǝngǝn bolsang, bayan ⱪiliwǝr.
5 Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
Kim yǝr-zeminning ɵlqimini bekitkǝn? — Sǝn buni bilmǝmsǝn? Kim uning üstigǝ tana tartip ɵlqigǝn?
6 Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Tang sǝⱨǝrdiki yultuzlar billǝ küy eytixⱪan waⱪtida, Hudaning oƣulliri huxalliⱪtin tǝntǝnǝ ⱪilixⱪan waⱪtida, Yǝr-zeminning ulliri nǝgǝ paturulƣan? Kim uning burjǝk texini salƣan?
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
Baliyatⱪudin qiⱪⱪandǝk, dengiz süyi bɵsüp qiⱪⱪanda, Kim uni dǝrwazilar iqigǝ bǝnd ⱪilƣan?
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
Mǝn bulutni dengizning kiyimi ⱪilƣanda, Wǝ ⱪap-ⱪarangƣuni uning zakisi ⱪilƣanda,
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
Mǝn uning üqün pasil kǝskǝn waⱪitta, Uni qǝklǝp baldaⱪlarni ⱨǝm dǝrwazilarni salƣanda,
11 og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
Yǝni uningƣa: «Muxu yǝrgiqǝ barisǝn, pasildin ɵtmǝ, Sening tǝkǝbbur dolⱪunliring muxu yǝrdǝ tohtisun» degǝndǝ, sǝn nǝdǝ iding?
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Sǝn tuƣulƣandin beri sǝⱨǝrni «Qiⱪ» dǝp buyrup baⱪⱪanmusǝn? Sǝn tang sǝⱨǝrgǝ ɵzi qiⱪidiƣan jayini kɵrsǝtkǝnmusǝn?
13 så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
Sǝn xundaⱪ ⱪilip sǝⱨǝrgǝ yǝr yüzining ⱪǝrinimu yorutⱪuzup ⱨɵküm sürgüzüp, Xundaⱪla rǝzillǝrni titritip yǝr-zemindin ⱪoƣlatⱪuzƣanmusǝn?
14 så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
Xuning bilǝn yǝr-zemin seƣiz layƣa besilƣan mɵⱨür izliridǝk ɵzgǝrtilidu; Kiygǝn kiyimdǝk ⱨǝmmǝ eniⱪ bolidu;
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
Ⱨǝm xuning bilǝn rǝzillǝrning «nur»i ulardin elip ketilidu; Kɵtürülgǝn bilǝklǝr sundurulidu.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
Dengizdiki bulaⱪlarƣa sǝpǝr ⱪilip yǝtkǝnmusǝn? Okyanlarning ⱪǝridǝ mengip baⱪⱪanmusǝn?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Ɵlümning dǝrwaziliri sanga axkarilanƣanmu? Ɵlüm sayisining dǝrwazilirini kɵrgǝnmusǝn?
18 Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Əⱪling yǝr-zeminning qongluⱪiƣa yǝtkǝnmu? Ⱨǝmmisini bilgǝn bolsang eniⱪ bayan ⱪil!
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Nur turuxluⱪ jayƣa baridiƣan yol nǝdǝ? Ⱪarangƣuluⱪning bolsa, ǝsliy orni nǝdǝ?
20 så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
Sǝn [buni bilip] ularni ɵz qegrasiƣa apiralamsǝn? Ularning ɵyigǝ mangidiƣan yollarni bilip yetǝlǝmsǝn?
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Ⱨǝǝ, rast, sǝn bilisǝn, qünki sǝn ularning qaƣliridin ilgiri tuƣulƣansǝn, Künliringning sani dǝrⱨǝⱪiⱪǝt kɵptin kɵptur!
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Ⱪar ⱪaqilanƣan hǝzinilǝrgǝ kirip kɵrdüngmu. Mɵldür ambirlirinimu kɵrüp baⱪtingmu?
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
Bularni azab-oⱪubǝtlik zamanƣa ⱪaldurdum, Jǝng wǝ urux küni üqün tǝyyarlap ⱪoydum.
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
Qaⱪmaⱪ degǝn ⱪandaⱪ yol bilǝn yerilidu? Xǝrⱪ xamili yǝr yüzidǝ ⱪandaⱪ yol bilǝn tarⱪitilidu?
25 Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Yamƣur kǝlkünining qüxidiƣan ⱪanilini qepip tǝyyarliƣan kimdu? Güldürmamining qaⱪmiⱪi üqün yol tǝyyarliƣan kimdu?
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
Xundaⱪ ⱪilip yamƣur ⱨeq adǝm yoⱪ bolƣan yǝr yüzigǝ, Ⱨeq adǝmzatsiz dǝxt-bayawanƣa yaƣdurulmamdu?
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
Xuning bilǝn qɵllǝxkǝn, ⱪurƣaⱪ tupraⱪlar ⱪandurulidu, Ot-qɵp bih urup kɵklǝp qiⱪmamdu?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
Yamƣurning atisi barmu? Xǝbnǝmni kim tuƣⱪandu?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Muz bolsa kimning baliyatⱪusidin qiⱪidu? Asmandiki aⱪ ⱪirawni bolsa kim dunyaƣa kǝltüridu?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
Xu qaƣda su ⱪetip taxtǝk bolidu, Qongⱪur dengizlarning yüzi ⱪetip tutaxturulidu.
31 Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
«Ⱪǝlb yultuzlar topi»ning baƣlimini baƣliyalamsǝn? Orionning rixtilirini boxitalamsǝn?
32 Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
«On ikki Zodiak yultuz türkümliri»ni ɵz pǝslidǝ elip qiⱪiralamsǝn? «Qong Eyiⱪ türkümi»ni Küqükliri bilǝn yetǝkliyǝlǝmsǝn?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Asmanning ⱪanuniyǝtlirini bilip yǝtkǝnmusǝn? Asmanning yǝr üstigǝ süridiƣan ⱨɵkümlirini sǝn bǝlgilǝp ⱪoyƣanmu?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
Sǝn awazingni kɵtürüp bulutlarƣiqǝ yǝtküzüp, Yamƣur yaƣdurup ɵzüngni ⱪiyan-taxⱪinlarƣa basturalamsǝn?
35 Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
Sǝn qaⱪmaⱪlarni buyrup ɵz yoliƣa mangduralamsǝn? Uning bilǝn ular: «Mana biz!» dǝp sanga jawab berǝmdu?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Adǝmning iq-baƣriƣa danaliⱪ beƣixlap kirgüzgǝn kimdu? Əⱪilgǝ qüxinix ⱪabiliyitini bǝrgǝn kimdu?
37 Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Bulutlarni danaliⱪ bilǝn saniƣan kim? Asmanlardiki su tulumlirini tɵkidiƣan kim?
38 når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
Buning bilǝn topa-qanglarni ⱪaturup uyul ⱪildurƣan, Qalmilarni bir-birigǝ qaplaxturƣuzƣan zadi kim?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
«Qixi xir üqün ow owlap yürǝmsǝn, Xir küqüklirining ixtiⱨasini ⱪanduramsǝn?
40 når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
Ular uwilirida zongziyip yürgǝn waⱪtida, Qatⱪalliⱪ iqidǝ turup tuzaⱪ ⱪoyup, [sǝn ularƣa olja berǝlǝmsǝn]?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Yemi kǝmqil bolup, ezip ketip yiraⱪⱪa ketip ⱪalƣanda, Baliliri Tǝngrigǝ iltija ⱪilip nalǝ-pǝryad kɵtürgǝndǝ, Taƣ ⱪaƣiliri ⱨǝm baliliri üqün yǝmni tǝminligǝn kimdu?
