Job 38
1 Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Afei, Awurade fi ahum mu buaa Hiob se,
2 "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
“Hena ne nea ɔde nsɛm a nimdeɛ nni mu kata me nhyehyɛe so?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Hyɛ wo ho den sɛ ɔbarima; mebisa wo nsɛm, na wubebua me.
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
“Bere a metoo asase fapem no, na wowɔ he? Sɛ wote ase, ka ɛ.
5 Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
Hena na osusuw ne tenten ne ne trɛw? Ampa ara wunim! Hena na ɔtwee susuhama faa ani?
6 Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Dɛn so na egyina, anaa hena na ɔtoo ne tweatibo no,
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
bere a anɔpa nsoromma bɔɔ mu too dwom, na abɔfo nyinaa de anigye teɛɛ mu no?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
“Hena na ɔkaa po hyɛɛ apon akyi, bere a epue fii ɔyafunu mu,
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
bere a mede omununkum yɛɛ nʼadurade na mede sum kabii kyekyeree no,
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
bere a metoo ɔhye maa no na misisii nʼapon ne nʼadaban,
11 og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
bere a mekae se, ‘Ɛha ara na wubedu na worentra ha; ɛha na wʼahantan asorɔkye no bɛso no?’
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
“So woahyɛ mmara ama adekyee da? Na woakyerɛ ahemadakye nso afa,
13 så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
sɛ ɛnkɔka asase ano na ontu amumɔyɛfo mfi so?
14 så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
Asase fa ne bɔbea sɛ dɔte a ɛhyɛ nsɔwano ase; na ɛsow tebea da wɔn ho adi te sɛ atade.
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
Wɔde amumɔyɛfo hann akame wɔn, na wɔn abasa a wɔama so no mu abu.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
“So woapɛɛpɛɛ mu ahu nea po aniwa wɔ anaa woanantew ne bun mu pɛn?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
So wɔde owu apon akyerɛ wo? Woahu owu sunsuma apon ana?
18 Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Woate wiase a ɛda hɔ tamaa no ase ana? Sɛ wunim eyinom nyinaa a, ka kyerɛ me.
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
“Ɔkwan bɛn na ɛkɔ hann atenae? Na ɛhe na sum te?
20 så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
Wubetumi de wɔn akɔ wɔn sibea? Wunim akwan a ɛkɔ wɔn atenae?
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Ampa ara wunim, efisɛ na wɔawo wo dedaw. Woanyin yiye!
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
“Woakɔ sukyerɛmma adekoradan mu da anaa woahu mparuwbo adekoradan
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
a makora so ama ahohia bere, ɔsa ne akodi nna?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
Ɔkwan bɛn na ɛkɔ faako a anyinam fi ba, anaa faako a apuei mframa fi na ɛbɔ fa asase so?
25 Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Hena na otwaa ɛka maa osuhweam, ne ɔkwan maa aprannaa mmubomu,
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
sɛ ɛbɛtɔ agu asase a obiara nte so so, nweatam a obiara nni so,
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
na ama asase kesee a ɛda mpan afɔw na sare afifi wɔ so?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
Osu wɔ agya ana? Hena na ɔyɛ agya ma obosu a ɛsosɔ?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Hena yafunu mu na sukyerɛmma fi? Hena na ɔwoo sukyerɛmma mporoporowa fi soro
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
bere a nsu kyen dan sɛ ɔbo, na bun ani kyen?
31 Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
“Wubetumi de hama akyekyere Akokɔbeatan ne ne mma? Wubetumi asan Nyankrɛnte hama ana?
32 Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Wubetumi de anɔpa nsoromma aba wɔ ne bere mu anaasɛ wubetumi ayi sisi ne ne mma afi hɔ?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
So wunim mmara a ɛfa ɔsoro ho? Wubetumi de Onyankopɔn ahenni aba asase so ana?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
“Wubetumi ama wo nne adu omununkum so na wode nsu akata wo ho ana?
35 Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
Wutumi ma anyinam twa? Wɔka kyerɛ wo se, ‘Yenni’ ana?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Hena na ɔde nyansa ma koma anaasɛ ɔde ntease hyɛ adwene mu?
37 Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Hena na ɔwɔ nyansa a wɔde kan omununkum? Hena na obetumi akyea ɔsoro nsu nkotoku,
38 når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
bere a mfutuma ayɛ den ama dɔte atɔwatɔw keka bɔ mu.
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
“Wokɔ ahayɛ ma gyatabere ma gyata didi mee
40 når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
bere a wobutubutuw wɔn abon ano anaasɛ wɔtetɛw adɔtɔ ase?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Hena na ɔma kwaakwaadabi aduan bere a ne mma su frɛ Onyankopɔn na wonni aduan nti wokyinkyin?
