< Job 38 >
1 Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
And Jehovah answereth Job out of the whirlwind, and saith: —
2 "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
Who [is] this — darkening counsel, By words without knowledge?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Gird, I pray thee, as a man, thy loins, And I ask thee, and cause thou Me to know.
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Where wast thou when I founded earth? Declare, if thou hast known understanding.
5 Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
Who placed its measures — if thou knowest? Or who hath stretched out upon it a line?
6 Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
On what have its sockets been sunk? Or who hath cast its corner-stone?
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
In the singing together of stars of morning, And all sons of God shout for joy,
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
And He shutteth up with doors the sea, In its coming forth, from the womb it goeth out.
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
In My making a cloud its clothing, And thick darkness its swaddling band,
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
And I measure over it My statute, And place bar and doors,
11 og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
And say, 'Hitherto come thou, and add not, And a command is placed On the pride of thy billows.'
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Hast thou commanded morning since thy days? Causest thou the dawn to know its place?
13 så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
To take hold on the skirts of the earth, And the wicked are shaken out of it,
14 så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
It turneth itself as clay of a seal And they station themselves as clothed.
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
And withheld from the wicked is their light, And the arm lifted up is broken.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
Hast thou come in to springs of the sea? And in searching the deep Hast thou walked up and down?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Revealed to thee were the gates of death? And the gates of death-shade dost thou see?
18 Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Thou hast understanding, Even unto the broad places of earth! Declare — if thou hast known it all.
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Where [is] this — the way light dwelleth? And darkness, where [is] this — its place?
20 så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
That thou dost take it unto its boundary, And that thou dost understand The paths of its house.
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Thou hast known — for then thou art born And the number of thy days [are] many!
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Hast thou come in unto the treasure of snow? Yea, the treasures of hail dost thou see?
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
That I have kept back for a time of distress, For a day of conflict and battle.
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
Where [is] this, the way light is apportioned? It scattereth an east wind over the earth.
25 Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Who hath divided for the flood a conduit? And a way for the lightning of the voices?
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
To cause [it] to rain on a land — no man, A wilderness — no man in it.
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
To satisfy a desolate and waste place, And to cause to shoot up The produce of the tender grass?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
Hath the rain a father? Or who hath begotten the drops of dew?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
From whose belly came forth the ice? And the hoar-frost of the heavens, Who hath begotten it?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
As a stone waters are hidden, And the face of the deep is captured.
31 Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
Dost thou bind sweet influences of Kimah? Or the attractions of Kesil dost thou open?
32 Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Dost thou bring out Mazzaroth in its season? And Aysh for her sons dost thou comfort?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Hast thou known the statutes of heaven? Or dost thou appoint Its dominion in the earth?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
Dost thou lift up to the cloud thy voice, And abundance of water doth cover thee?
35 Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
Dost thou send out lightnings, and they go And say unto thee, 'Behold us?'
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Who hath put in the inward parts wisdom? Or who hath given To the covered part understanding?
37 Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Who doth number the clouds by wisdom? And the bottles of the heavens, Who doth cause to lie down,
38 når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
In the hardening of dust into hardness, And clods cleave together?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
Dost thou hunt for a lion prey? And the desire of young lions fulfil?
40 når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
When they bow down in dens — Abide in a thicket for a covert?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Who doth prepare for a raven his provision, When his young ones cry unto God? They wander without food.