Job 38
1 Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Then Yahweh responded to Job, out of a storm, and said: —
2 "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
Who is it that darkeneth counsel, by words, without knowledge?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Gird, I pray thee—like a strong man—thy loins, that I may ask thee, and inform thou me:
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Where wast thou, when I founded the earth? Tell, if thou knowest understanding!
5 Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
Who set the measurements thereof, if thou knowest? Or who stretched out over it a line?
6 Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Whereon were the pedestals thereof sunk? Or who laid the corner stone thereof; —
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
When the morning stars sang together, and all the sons of God shouted for joy?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
Or [who] shut in, with double doors, the sea, when, bursting out of the womb, it came forth;
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
When I put a cloud as the garment thereof, and a thick cloud as the swaddling-band thereof;
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
And brake off for it my boundary, and fixed a bar and double doors;
11 og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
And said—Hitherto, shalt thou come, and no further, —and, here, shalt thou set a limit to the majesty of thy waves?
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Since thy days [began] hast thou commanded the morning? or caused the dawn to know its place;
13 så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
That it might lay hold of the wings of the earth, and the lawless be shaken out of it?
14 så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
It transformeth itself like the clay of a seal, so that things stand forth like one arrayed;
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
That their light may be withdrawn from the lawless, and, the lofty arm, be shivered.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
Hast thou entered as far as the springs of the sea? Or, through the secret recesses of the resounding deep, hast thou wandered?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Have the gates of death been disclosed to thee? And, the gates of the death-shade, couldst thou descry?
18 Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Hast thou well considered, even the breadths of the earth? Tell—if thou knowest it all!
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Where then is the way, the light shall abide? And, the darkness, where then is its place?
20 så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
That thou mayest conduct it unto the bound thereof, and that thou mayest perceive the paths to its house.
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Thou knowest, for, then, hadst thou been born! And, in number, thy days are many!
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Hast thou entered into the treasuries of the snow? And, the treasuries of the hail, couldst thou see?
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
Which I have reserved for a time of distress, for the day of conflict and of war?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
Where then is the way the lightning is parted? The east wind spreadeth itself abroad over the earth.
25 Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Who hath cloven—for the torrent—a channel? Or a way for the lightning of thunders;
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
To give rain over the no-man’s land, the desert, where no son of earth is;
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
To satisfy the wild and the wilderness, to cause to spring forth the meadow of young grass?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
Hath the rain a father? Or who hath begotten the drops of dew?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Out of whose womb, came forth the ice? And, the hoar-frost of the heavens, who hath given it birth?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
Like a stone, are the waters congealed, and, the face of the roaring deep, becometh firm!
31 Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
Canst thou bind the fetters of the Pleiades? Or, the bands of Orion, canst thou unloose?
32 Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Canst thou bring forth the signs of the Zodiac each in its season? Or, the Bear and her Young, canst thou lead?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Knowest thou, the statutes of the heavens? Or didst thou appoint his dominion over the earth?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
Canst thou lift up, to the thick cloud, thy voice, and the overflow of waters cover thee?
35 Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
Canst thou send forth the lightnings, so that they go, and say to thee, Behold us?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Who hath put—into cloud-forms—wisdom? Or who hath given—to the meteor—understanding?
37 Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Who can count the thin clouds, in wisdom? And, the bottles of the heavens, who can empty out;
38 når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
When the dust is cast into a clod, and the lumps are bound together?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
Wilt thou hunt—for the Lioness—prey? Or, the craving of the Strong Lion, wilt thou satisfy;
40 når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
When they settle down in dens, abide in covert, for lying in wait?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Who prepareth for the Raven his nourishment, —when his young ones—unto GOD—cry out, [when] they wander for lack of food?
