Job 38
1 Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
And Jehovah answered Job out of the whirlwind and said,
2 "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
Who is this that darkeneth counsel by words without knowledge?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Gird up now thy loins like a man; and I will demand of thee, and inform thou me.
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Where wast thou when I founded the earth? Declare, if thou hast understanding.
5 Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
Who set the measures thereof — if thou knowest? or who stretched a line upon it?
6 Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Whereupon were the foundations thereof sunken? or who laid its corner-stone,
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
When the morning stars sang together, and all the sons of God shouted for joy?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
And who shut up the sea with doors, when it burst forth, issuing out of the womb?
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
When I made the cloud its garment, and thick darkness a swaddling band for it;
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
When I cut out for it my boundary, and set bars and doors,
11 og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
And said, Hitherto shalt thou come and no further, and here shall thy proud waves be stayed?
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Hast thou since thy days commanded the morning? hast thou caused the dawn to know its place,
13 så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
That it might take hold of the ends of the earth, and the wicked might be shaken out of it?
14 så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
It is changed like the signet-clay; and [all things] stand forth as in a garment:
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
And from the wicked their light is withholden, and the uplifted arm is broken.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
Hast thou entered as far as the springs of the sea? and hast thou walked in the recesses of the deep?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Have the gates of death been revealed unto thee? and hast thou seen the gates of the shadow of death?
18 Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Hath thine understanding compassed the breadths of the earth? Declare if thou knowest it all.
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Where is the way to where light dwelleth? and the darkness, where is its place,
20 så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
That thou shouldest take it to its bound, and that thou shouldest know the paths to its house?
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Thou knowest, for thou wast then born, and the number of thy days is great!
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Hast thou entered into the storehouses of the snow, and hast thou seen the treasuries of the hail,
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
Which I have reserved for the time of distress, for the day of battle and war?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
By what way is the light parted, [and] the east wind scattered upon the earth?
25 Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Who hath divided a channel for the rain-flood, and a way for the thunder's flash;
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
To cause it to rain on the earth, where no one is; on the wilderness wherein there is not a man;
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
To satisfy the desolate and waste [ground], and to cause the sprout of the grass to spring forth?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
Hath the rain a father? or who begetteth the drops of dew?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Out of whose womb cometh the ice? and the hoary frost of heaven, who bringeth it forth?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
When the waters lie hidden as in stone, and the face of the deep holdeth fast together.
31 Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
Canst thou fasten the bands of the Pleiades, or loosen the cords of Orion?
32 Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Dost thou bring forth the constellations each in its season? or dost thou guide the Bear with her sons?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Knowest thou the ordinances of the heavens? dost thou determine their rule over the earth?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
Dost thou lift up thy voice to the clouds, that floods of waters may cover thee?
35 Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
Dost thou send forth lightnings that they may go, and say unto thee, Here we are?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Who hath put wisdom in the inward parts? or who hath given understanding to the mind?
37 Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Who numbereth the clouds with wisdom? or who poureth out the bottles of the heavens,
38 når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
When the dust runneth as into a molten mass, and the clods cleave fast together?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
Dost thou hunt the prey for the lioness, and dost thou satisfy the appetite of the young lions,
40 når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
When they crouch in [their] dens, [and] abide in the thicket to lie in wait?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Who provideth for the raven his food, when his young ones cry unto God, [and] they wander for lack of meat?
